Ask – trendy og traditionelt

Visse materialer har altid været anvendt og værdsat, både for deres udseende og funktion. Et af dem er ask, der nu findes i Kinnarps Colour Studio, som indeholder alle de materialer, Kinnarps anvender. ”Det er et fantastisk smukt materiale, som jeg personligt er meget begejstret for", siger Ove Claesson, Technical Manager Wood Materials.
Ask er en både trendy og traditionel træsort, som man har kunnet bestille hos Kinnarps tidligere, men som nu lanceres med en hvidpigmenteret overflade i det almindelige sortiment.
    ”Baggrunden er dels, at materialet er oppe i tiden og efterspørges af vores kunder, dels at vi selv kan lide det”, siger Ove Claesson.  

Alsidig træsort

Ask er sejt og stærkt og er traditionelt blevet anvendt i arbejdsredskaber, men også til tennisketsjere, bandystave og ski. Kinnarps har valgt en hvidpigmenteret overflade for at forstærke og beholde træets oprindelige udseende

    "Det føles ekstra rart at arbejde med et materiale, som har en så dyb kulturhistorisk betydning og står for jordnære, praktiske værdier", siger Ove Claesson.

   Når det er sagt, kan han også konstatere, at hvidpigmenteret ask i dag er et meget trendy og aktuelt materiale, efterspurgt og værdsat af designere, arkitekter og kunder.

   Og det med rette.

"Det er en utrolig smuk træsort med en flot overflade og meget behagelig farve, som er fin at arbejde med som producent og omgive sig med som bruger", siger han.  

Miljømæssige fordele

Den ask, som Kinnarps anvender, er FSC®-mærket og kommer fra ansvarligt forvaltede skove. Men de miljømæssige fordele stopper ikke med det.

"Ask har også en høj og jævn kvalitet og er en ressourceeffektiv træsort, idet vi kan anvende det meste af træet til møbler", siger Ove Claesson.

   Trendy og traditionelt, smukt at se på og godt for vores planet. Ikke underligt, at ask er så populært!

Vidste du, at ...

  •   
      • Ask er en sej og stærk træsort, som traditionelt er blevet anvendt i arbejdsredskaber, f.eks. i hammerskafter, men også til tennisketsjere, bandystave og ski. 

 

  •   
      • Den britiske bilproducent Morgan anvender stadigvæk ask i chassiserne til sine biler.

 

 

  •   
        • Den ask, som Kinnarps anvender, er FSC-mærket og kommer fra ansvarligt forvaltede skove.

 

 


        • Træet Yggdrasil, som i den nordiske mytologi voksede, og hvis rødder bredte sig til de forskellige verdener, var et asketræ. 

 

 

Vil du vide mere om vores tekstiler og øvrige materialer?

Gå til Kinnarps Colour Studio