Synchronised

by Kinnarps Colour Studio

Nu lancerer vi bejdset ask i nye farver. Højkvalitativ finér og en håndværksmæssig indfarvningsproces giver harmoniske farver, der fremhæver træets naturlige årringe. Forstærk udtrykket med tekstiler og andre materialer i Kinnarps Colour Studio for et matchende eller monokromt udtryk.

Nye materialer i Kinnarps Colour Studio

Nu lancerer vi nye, spændende materialer i Kinnarps Colour Studio. Bejdset askefinér i 11 unikke farver, som kan mikses og matches med de øvrige tekstiler og materialer i Kinnarps Colour Studio. Samtidig tilføjer vi mørkebrun egefinér til vores standardsortiment. En anden nyhed er mørkegrå laminat, der kan anvendes i stilrene kombinationer med vores andre materialer. Desuden introducerer vi sort linoleum som materiale til bordplader – naturligt og elegant. Alle de nye materialer indgår i vores standardsortiment, hvilket indebærer, at vi kan levere hurtigt og effektivt – også til de helt store projekter. Her kan du læse mere om vores nye bejdsninger.

11 NYE BEJDSEFARVER
– VALGT AF ARKITEKTER

De nye farver og materialer i Kinnarps Colour Studio er udviklet i tæt samarbejde med arkitekter, indretningsspecialister og designere. Læs mere om, hvordan du kan mikse og matche bejdsninger og materialer i forskellige farver.

"Med flere valgmuligheder bliver arbejdet fra vision til virkelighed mere kreativt. Bejdset finér gør, at træfølelsen bliver ægte og naturlig, da man fortsat kan se, at det er et naturmateriale. Jeg synes, at det er nemt at få de nye bejdsninger til at harmonere med den øvrige indretning, at finde udgangspunktet i bejdsningen og kombinere den med andre materialer."

Ingrid Ehrnebo, White Arkitekter

BEJDSET FINÉR – ET BÆREDYGTIGT ALTERNATIV

Når du vælger vores bejdsede askefinér, træffer du et bæredygtigt og miljøvenligt valg, eftersom vi producerer finéren til vores kontormøbler af FSC®-certificeret træ fra ansvarsfuldt forvaltede skove. Bejdsningen består af vand og pigment. Lakken indeholder ingen opløsningsmidler og påføres i en lukket proces.

NYHED!

SORT LINOLEUM TIL BORDPLADER

Nu kan du få bordplader beklædt med sort linoleum. Et eksklusivt naturmateriale med en lækker følelse, som er nem at rengøre og giver et bedre lydmiljø på arbejdet.

 

Læs mere

NYHED!

MØRKEGRÅT LAMINAT

Nu lancerer vi mørkegråt laminat på vores borde. Nuancerne er perfekt tilpasset til at matche vores øvrige materialer og giver masser af plads til at føre forskellige stilarter og kreative idéer ud i livet.

 

Læs mere

NYHED!

MØRKEBRUN EG

Nu tilføjer vi mørkebrun eg til vores standardsortiment. Den bejdsede overflade giver et eksklusivt indtryk, idet den fremhæver egens naturlige årringe og giver tyngde og dybde til indretningen. Tidløst og elegant!

 

Læs mere

INSPIRATION TONE I TONE

Sådan kan du mikse og matche bejdset askefinér med tekstiler og andre materialer.