Case: Arcada

Fakta om casen

Kunde:
Erhvervshøjskolen Arcada

Projektgruppe:
Ceti Hasselman fra Arcada var ansvarlig for at organisere indretningsprojektet. Projektgruppen bestod desuden af Maria von Hertzen, Anki Åvall og Gunilla Sjöberg, Leenamari Kaivaara samt Tytti Nevalainen.

Færdiggørelse:
De nye lokaler stod færdige i sommeren 2018 og byder på arbejdsstationer til ca. 100 studerende.

Et moderne læringsmiljø

Arcada er en moderne og international erhvervshøjskole, der tilbyder uddannelser inden for forskellige brancher og i henhold til efterspørgslen fra erhvervslivet. Skolen er en engageret arbejdsgiver og opfordrer sine medarbejdere til at deltage i samfundsdebatter samt at tænke i nye baner. På en arbejdsplads, som stræber efter bæredygtighed, skal man kunne tænke ud af boksen.

"Målet var at øge trivslen og skabe funktionelle arbejdspladser, som fremmer kreativiteten hos de studerende. Jeg er meget tilfreds med de ombyggede lokaler, som på fineste vis understøtter vores koncept om at være en aktivitetsbaseret skole".

Ceti Hasselman, Campus Host

Hyggelige og fleksible lokaler

Bibliotekets Fields-lænestole med høj ryg skaber et hyggeligt læsehjørne ved vinduet.

Tæt på indgangen finder vi det populære mødested.

Fields-sofaen med høj ryg gør det nemt at skabe et rum i rummet.

Var det en spændende case? Kunne du godt tænke dig at vide, hvad der kunne gøres i dine bygninger?

Kontakt os

De studerende deltager i planlægningen

På Arcada renoverede man hovedsageligt arbejds-, biblioteks- og mødelokalerne. De studerende fik helt fra starten mulighed for at præsentere deres idéer og synspunkter. Der kom mange ønsker frem i forbindelse med de studerendes workshops: De efterspurgte bedre plads til såvel samarbejde som fordybelse. De ønskede også forskellige funktionelle mødesteder, der opmuntrer til bevægelse. De ville gerne af med de gamle og ubekvemme sofaer, men ønskede at beholde nogle af de øvrige eksisterende møbler og kombinere dem med ny indretning, hvilket tilsammen skulle skabe en opdateret, velfungerende helhed. Et eksempel herpå er de eksisterende gule borde, som man har beholdt, mens overfladerne dog er blevet lavet sorte for at passe bedre ind i den nye helhed. På den måde var man i stand til at overholde budgettet og samtidig tage hensyn til miljøet.

Chattorvet – de studerendes egen oase

Det rummelige chattorv byder på mange forskellige rum til både afslappet samvær og studier. Man fulgte de studerendes ønske og valgte en frisk accentfarve, som skaber spændende kontraster i lokalet. I de små lydabsorberende huse er der plads til, at flere personer kan arbejde i grupper, og Fields-lænestolene fremmer kreativitet og dialog. Den praktiske glastavle kan både bruges til at tegne på og til magneter. Leia-stolen med meder er nem at stable og stille til side, når den ikke anvendes. Nu er det også blevet nemmere at arbejde med tekniske hjælpemidler, da ladestationer til f.eks. computer, mobil og tablet er integreret i indretningen.

Fred og ro i biblioteket

Bibliotekets Fields-siddegrupper med høj ryg giver læseren fred og ro. Det store vindue giver en flot udsigt til den grønne indergård, og stolens drejefunktion gør det muligt indimellem at nyde synet af landskabet.

Fields Love Seat er en lænestol for to, med ryg på hver side af sædet. De små flytbare borde giver en praktisk afsætningsplads til kaffekoppen eller bogen.

Biblioteket har også arbejdspladser til koncentration og fordybelse, hvor man inddrager aktivitet ved at gøre det muligt at arbejde både siddende og stående.

Sammenfatning:

  • Målet var at skabe både funktionelle og hyggelige rammer, som fremmer samarbejdet mellem de studerende. Man ønskede også at udnytte pladsen bedre.
  • Den valgte indretningsløsning opmuntrer til aktivt arbejde og forbedrer ergonomien, samtidig med at de studerende både får rolige arbejdspladser til fordybelse og mødesteder til socialt samvær.
  • Friheden til at vælge de rette omgivelser til forskellige arbejdsopgaver øger trivslen.