Case: PADERUP GYMNASIUM – SPACES FOR LESSON PREPARATION, STUDY

CASE INFO

Kunde:
Paderup Gymnasium

Arkitekt:
Anne Reinholdt

Konsulent, Kinnarps:
Pia Laursen

Områder:
Administration, lærerværelse/kantine, hjemstavnsområder, kælder

Færdiggjort:
2016

Paderup Gymnasium i Randers er bygget i 1980, huser 700 elever og moderne fysiske rammer med store lyse fællesarealer samt mange grupperum, der danner basis for et godt læringsmiljø og tværfaglige arbejdsformer.

Gymnasiets indretningsprojekter blev igangsat i forbindelse med, at skolereformen på grund af mere tilstedeværelse på skolen gav øget pres på lærernes forberedelsesarbejde, og man i den forbindelse ønskede at opprioritere og nyindrette både personalefaciliteter og arbejdsrum.

"De nye forberedelsesrum og zoner skulle være et dejligt sted at være. Vi ønskede at skabe noget hjemlig hygge, når nu lærerne fremover skulle forberede sig på skolen og ikke derhjemme."

Pia Laursen, indretningskonsulent, Kinnarps

RUM-I-RUMMET EFFEKT

Det åbne storrum og forberedelseslandskab er indrettet med tre arbejdsbordsektioner, der brydes af en rum-i-rummet sofalounge med høj ryg, bløde puder og en høj skærm-endevægge til teambaseret forberedelse, fordybelse i læsestof, uformelle møder og andre sociale interaktioner etc.. Sofaerne er Kinnarps´ populærere Scandinavia.

FUNKTION OG ÆSTETIK

Integreret i lærerpersonalets frokostlounge er indrettet tre mødesektioner med Kinnarps´ Embrace stole i farverig polstring. Det rette samspil mellem funktionalitet, fleksibilitet og æstetik er bærende element for at sikre vision og inspiration i det fysiske indlæringsmiljø.

SOFAHJØRNE TIL DIALOG

Ved vinduespartiet i loungerummet omfavner og indbyder en smukt svunget Trix sofa til afslapning og socialt samvær. Sofaen er her på sort stel og polstret med lyseblåt Remix stof fra Kvadrat og er suppleret med plektorformede borde i eg finér og på sort søjle.

ZONER TIL FORBEREDELSE

Med reformen blev der brug for nye attraktive omgivelser, når der skal leveres undervisning af høj kvalitet. Tanken var at give lærerne de allerbedste forudsætninger for deres forberedelse i form af gode fysiske rammer med varierende miljøer og mulighed for at vælge forskellige arbejdsmiljøer til forskellige opgaver.

Kinnarps stod for nyindretningen af husets lærerfaciliteter og forberedelsesrum samt fornyelse af skolens hjemstavnsområder - pausearealet uden for hvert af de tre årgangsafsnits klasselokaler. 

Gymnasiets ledelse og personale ønskede en helhedsløsning med disse tre typer arbejdsrum: En stillekupé til fordybelse, en forberedelseszone med både individuelle og teambaserede arbejdsstationer samt et stort spise-/pauserum med socialt mødeområde og lounge-arrangement.

”Det var vores tanke, at de nye forberedelsesrum og zoner skulle være et dejligt sted at være. Vi ville skabe noget hjemlig hygge, når nu lærerne skulle til at forberede sig på skolen og ikke derhjemme.

Derfor så vi det som vores vigtige opgave at skabe rum på gymnasiet, hvor de gerne ville sidde og arbejde,” siger Pia Laursen, indretningskonsulent hos Kinnarps.

Med Kinnarps´ helhedsplan fik Paderup Gymnasium skabt et differentieret tilbud om funktionelle forberedelsespladser og alternativer for sit lærerpersonale.  

"Jeg oplevede vores tre indretningsforløb på Paderup Gymnasium som uhyre inspirerende udfordringer, der resulterede i meget fin og positiv respons blandt gymnasiets brugere og hos andre."

Anne Reinholdt, møbelarkitekt

LÆRERLOUNGE MED STIL

Vi ønskede at fremme funktionaliteten og fleksibiliteten i det moderne lærings-rum og -miljø med fokus på både elevernes og undervisernes handlemuligheder og brug af rum.

I Kinnarps´ nyindretning af lærerpersonales frokost-/pauserum samt gymnasiets administrationslokaler var udgangspunktet, at kantinen skule være mere og andet end et lokale, der bruges mellem kl. 11-12, men et levende rum med og til aktivitet hele dagen; Møder, vidensdeling, sparring og uformelle møder. 

"Det var oplagt at fastholde vores overordnede designlinje og æstetik fra første fase suppleret af et let ændret møbelvalg - bl.a. variationer af Kinnarps´ prisbelønnede Embrace stol -  i det store åbne, lyse og fleksible personalerum," siger arkitekt og designer Anne Reinholdt.

Som kontrast til de lyse kvadratiske Square møde- og spiseborde fik bestyrelses-mødesektionen et seks meter langt GRIP mødebord med stilren, sort linoleums-plade omgivet af Embrace stole med armlæn og polstring i glade kulører.

I lærerpersonalets pause- og loungezone indbyder en stilfuld lyseblå Trix sofa til socialt samvær. Også dette projekt honorerede gymnasiets overordnede ønske om at fastholde balancen mellem møbler og frirum i skolens lyse rum og arealer. 

PAUSERUM MED STEMNING

Tredje indretningsfase fokuserede på indretning af hver af de tre elevårganges studie- og fællesrum uden for klasselokalerne, Paderup Gymnasiums såkaldte ´hjemstavnsområder´.

"Her var vores ambition at samle den enkelte årgang. Fra et stort halvtomt og kedeligt rum med nogle runde borde fik vi skabt et rigtig hyggeligt sted, hvor eleverne har lyst til at hænge ud.

Her går de ud, når de skal arbejde i grupper, eller de har behov for ro til at fordybe sig i en opgave. Et rum fyldt med muligheder og forskelligheder”. tilføjer Pia Laursen.

Under hver sin temafarve blå, grøn og rød blev de tre elevzoners funktionelle studiezoner indrettet med celle-arbejdspladser, rum-i-rummet løsninger med muligheder for tæt gruppearbejde, men også nogle rare sociale pauserum.

Kinnarps indretning gav eleverne mulighed for at variere både arbejdsplads og -stillinger i løbet af undervisningsdagen i et ergonomisk indlæringsmiljø.

POSITIV RESPONS

"I vores foreløbig tre projekter på Paderup Gymnasium har vi overordnet fokuseret på at finde nicher til at skabe de rette balancer mellem møbler og frirum samt zoner til koncentration, fordybelse og samarbejde”. siger Pia Laursen.

Indretningsarkitekt Anne Reinholdt supplerer:  ”Vi fik fra starten frihed til at slippe alle vores kreative idéer og kræfter løs, fordi alle rum allerede var meget fint renoveret med en blanding af lyse vægge og rå røde murstensvægge.

Ikke mindst derfor oplevede jeg de tre indretningsforløb som uhyre spændende, inspirerende og nemt tilgængelige opgaver, der efterfølgende har indbragt os megen positiv respons hos dets brugere samt hos andre."

Som opfølgning på de tre vellykkede design- og indretningsforløb har Kinnarps desuden indrettet et nyt kombineret garderobe- og opholdsmiljø i gymnasiets kælderetage.

Her er et kedeligt rum med elevskabe blevet redesignet til at blive et hyggeligt loungeområde, hvor eleverne kan udfylde ventetid med hygge og lektier, men også bruges til fredagsbar og fester.

SAMMENFATNING:

  • Kinnarps design, møbler og indretningsløsninger til skoler, kontorer og møderum sigter mod at skabe varierede, aktivitetsbaserede indlæringsmiljøer.
  • Kinnarps indretter fremtidens skoler og skaber miljøer, der giver alle elever mulighed for at blomstre.

KINNARPS FILOSOFI HANDLER OM AT FREMME ALLE DE MULIGHEDER, DER ER FOR AT GIVE VORES UNGE DE BEDST MULIGE FORUDSÆTNINGER FOR AT KLARE TING, SOM VI KUN KAN GÆTTE OS TIL.

LEDER DU EFTER DIN EGEN PERFEKTE LØSNING?

Kontakt os