Case: STOCKHOLM SCIENCE AND INNOVATION SCHOOL

CASEFAKTA

Kunde:
Stockholm Science and Innovation School

Arkitekt:
Scheiwiller Svensson Arkitektkontor

Areal:
ca 2500 m2

Arbejdsstationer:
Plads til ca. 300 gymnasieelever

Færdigt:
Del 2 blev leveret til forårssemestret 2018

TEKNIKUDVIKLING OG INNOVATION I CENTRUM

Stockholm Science and Innovation School ligger i Kista i den moderne bygning, som kaldes Nod. Bygningen deler man med mange teknikvirksomheder, og de spektakulære lokaler oser af teknisk innovation og iværksætterånd. Det passer godt, eftersom det er det, skolen tager udgangspunkt i. Da Stockholm Science and Innovation School startede, var det netop samarbejdet med erhvervslivet og digitalisering, der var visionen; at bygge en skole, der er tilpasset nutidens og fremtidens krav.

”Vi vil bygge en skole, der er tilpasset nutidens og fremtidens krav.”

Patrick Vestberg, rektor på Stockholm Science and Innovation School

VARIATION OG FLEKSIBILITET

På Stockholm Science and Innovation School har man to store samlingsrom i hver ende av korridorenI Stockholm Science and Innovation School er der to store samlingssale, en i hver ende af gangen. Her samles skolen til større foredrag eller workshops. Stolen Leia passer perfekt ind i dette miljø. Når Leia ikke anvendes, kan den nemt stables og stuves af vejen, og den fungerer lige så godt rundt om borde som opstillet til filmvisning.

ADSKILLELSE MIDT PÅ GANGEN

Med sofaen Scandinavia bygges der nemt et rum i rummet. Her har Stockholm Science and Innovation School valgt at anvende Scandinavia-sofaen med høj ryg for at skabe en oase midt på gangen. Et sted, hvor man kan tale uforstyrret eller arbejde sammen.

EN EGEN Ø

På gangene er der også Fields-lænestole med høj ryg. Lænestolen skærmer af mod forstyrrelser og udgør et fint læsehjørne. Du kan også stille dem mod hinanden med henblik på gruppesamtale. Man finder også Fields-lænestolen Love Seat på gangene. Det er en lænestol til to, med ryg på hver side af sædet. De to siddepladser fremmer interaktion og dialog på en legesyg og anderledes måde.

BRUD MED KONVENTIONER

Skolens lokaler er nybyggede og tilpasset til netop den her type aktivitet. Igennem hele processen fra de første tegninger til færdig skole har det været vigtigt, at alle – små som store beslutninger – hele tiden har peget i den samme retning for at bygge det, man tilstræber. Skolen ligger ikke i en traditionel skolebygning, så i arbejdsprocessen har man været tvunget til at bryde med mange konventioner om, hvordan en skole skal se ud og være. Her har det været vigtigt at finde en indretning, der understøtter visionen. Der har været en tro på, at vi i fællesskab kan finde gode og spændende løsninger. Kinnarps har fået frihed til at tænke ud af boksen i forhold til traditionelle skolemøbler. Sammen har vi afprøvet idéer og løsninger fra aktivitetsbaserede kontorer med henblik på at skabe et miljø, som eleverne vil være i.

Vi har altid bestræbt os på at skabe indretningsløsninger, hvor der både er mulighed for at omgås, mødes og reflektere. Men også fokuseret på at skabe plads til studiero og gruppearbejde. Indretningen har et tydeligt fokus, det skal være behageligt at sidde i møblerne. Hensigten med skolens indretning har været at opbygge et miljø, som minder lidt om det hjemlige.

RUM I RUMMET

Bygningen Nod, som skolen ligger i, har en unik arkitektur med mange naturlige mødesteder, og her er der plads til forskellige typer fleksible kontorløsninger såsom "hot spots" og "shared spaces". I bygningen er der flere veletablerede teknikvirksomheder, nystartede virksomheder og alt derimellem. Kista-distriktet kaldes ofte for det svenske Sillicon Valley, og med skolens nære relation til teknikvirksomhederne har man fundet det perfekte sted til god udveksling med erhvervslivet.

Indretningen på skolen skal forberede eleverne til erhvervslivet og frem for alt it-branchen. Det har derfor været ekstra vigtigt at hente inspiration fra det aktivitetsbaserede kontor. Man har eksempelvis valgt at sætte det klassiske konferencebord i it-rummet og valgt borde i forskellige højder til klasseværelserne, så eleverne selv kan vælge det, der passer til dem. På gangene er der også stor variation mellem miljøerne, der er tilpasset forskellige aktiviteter.

Skolen har tænkt over ergonomien og valgt borde med forskellig siddehøjde, nogle høje og nogle lave borde i hvert klasseværelse. Til de lave borde har man valgt stolen Xact, der er optimal til skolemiljøer. Den er let, robust og har mange funktioner og indstillinger. De mange indstillingsmuligheder gør den ekstra velegnet til gymnasier, fordi elevernes højde kan variere utrolig meget. Xact tilskynder til bevægelse og en aktiv siddemåde.

Skolen ser ikke indretningen som noget, der er permanent og fastboltet i gulvet. Lærerne får mulighed for at prøve forskellige indretningsløsninger i deres klasseværelser i forbindelse med særlige projekter eller i bestemte undervisningsperioder. Alt sammen for at møblerne skal understøtte undervisningen og ikke begrænse den. Her har skolen mulighed for at fortsætte med at udvikle sine aktiviteter, sit samarbejde med erhvervslivet og have fokus på digital læring.

SAMMENFATNING

  • Stockholm Science and Innovation School ville skabe et varieret og kreativt miljø, som tør bryde med konventionerne om, hvordan en skole skal være.
  • At bygge nyt og ukonventionelt giver mulighed for at låne fra andre miljøer, f.eks. aktivitetsbaserede kontorer.
  • Det var vigtigt at skabe en god følelse med møbleringen, for det skal være møbler, man har lyst til at sidde i.
  • Indretningen er det, der skal udsmykke og forgylde skolens miljø.
  • Stockholm Science and Innovation School skal være en skole, der er tilpasset nutidens og fremtidens krav.