Gangarealer

Korridoren kan være meget mere end blot et gangareal. Gennem en aktivitetsbaseret indretning med møbler, der kan flyttes efter behov, skaber man et aktivt miljø, der både gør formiddagsgåturen sjovere, og som kan blive til et spontant og indbydende mødested. Indret korridoren med møbler, siddegrupper, lænestole, sofaer, stole, funktionsstole og borde, som man kan støtte sig til eller sidde på for at få et kort hvil, men sørg også for, at der er noget at kigge på eller foretage sig. Udnyt væggene. En computerskærm på væggen giver de pårørende mulighed for at koble sig på og vise billeder og film. Et bibliotek med bøger og aviser, som man kan sætte sig ned og læse i eller låne med hjem, gør korridoren til et udflugtsmål i sig selv. Husk dog at tænke på fremkommelighed og brandsikkerhed, og lad korridorens størrelse afgøre møbleringen.

Se flere gangarealer