Sociale rum

De bedste idéer opstår ofte, når man hygger sig med kollegaerne, uden at føle sig presset til at skulle levere noget. Ved at designe kontoret, så det omfatter mange typer sociale rum, kan disse muligheder udnyttes fuldt ud.
  • FOKUSORD

    Kommunikation
    Kreativitet
    Fleksibilitet
    Plads til samarbejde
    Wi-fi
    God belysning og et godt akustisk miljø
    Ergonomi

LOUNGE

Loungen er det indlysende mødested på kontoret – meget lig lobbyen i et hotel. Her er der mulighed for at hygge sig med kollegaerne og tale om arbejdet eller bare snakke sammen i et afslappet miljø. Loungen er det perfekte sted, når man lige har brug for at sætte sig ned for at tjekke e-mails, eller når man skal have en kop kaffe og samle tankerne et kort øjeblik. Med den rigtige indretning kan loungen også være et godt sted til præsentationer og arrangementer.

TOUCH DOWN

Her kan du stoppe et øjeblik for at læse et dokument eller tjekke e-mails. Det er et rum, der er perfekt som midlertidig arbejdsplads mellem et par møder – hvor du ikke har brug for at reservere en arbejdsplads en hel dag og sjældent bruger den. Der er også plads til korte samtaler i mindre grupper. Dæmpet samtale eller telefonopkald er OK, uden nogen bliver forstyrret.

KANTINE OG CAFÉ

Frokosten eller aftensmaden er en god og kærkommen mulighed for at slappe af sammen med kollegaer og kunder. Men det her rum kan også spille en vigtig rolle i løbet af dagen. Det giver mulighed for et par minutters fred og ro. Kantinen bør være indrettet, så den kan opfylde mange behov. Den bør kunne bruges til hurtige, individuelle arbejdsopgaver og til større møder og præsentationer, og det er en god idé at placere den ved siden af loungen.

CAFÉ-HOTSPOT

Det her er kontorets mest populære og afslappede mødested. Her møder du dine kollegaer ved kaffemaskinen flere gange om dagen, og det er tit sådan, de gode samtaler begynder. Et enkelt indrettet café-hotspot, for eksempel med ståborde og høje stole, giver plads til hurtige briefinger eller dybere samtaler, og det er et sted, der kan fremme den spontane, kreative gnist mellem forskellige teams.

BAR

Her kan du få en hurtig espresso, møde kollegaerne efter arbejdstid eller invitere kunder til en hyggelig snak. Det er et værdsat mødested, der kan bruges på mange forskellige måder.