Udbudschef

Start: Hurtigst muligt
Arbejdstid: 37 timer

Ønsker du at arbejde i en spændende designvirksomhed? Og vil du være chef for udbudsteamet hos det danske datterselskab af en af de største møbelproducenter i Europa? Så er du måske vores nye udbudschef!

  • Har du gode lederegenskaber og er du vant til at indgå i et team, hvor opgaverne løftes i fællesskab og med højt humør?
  • Brænder du for kontinuerligt at forbedre og videreudvikle beslutningsprocesser, udbudsstrategier og kontraktopfølgningsmetoder i samarbejde med den øvrige organisation?
  • Har du flair for projektledelse?
  • Har du et kommercielt mindset og solid viden om opgaveløsning i krydsfeltet mellem forretning, jura og økonomi?
  • Har du et analytisk mindset?
  • Er du vant til at overskue komplekse udbudsprocesser og forstår du udbudsreglerne?
  • Er du dygtig til at formidle skriftligt og mundtligt?
  • Ser du det som en naturlig del af dine opgaver at være opsøgende i forhold til fremtidige udbud og forretningsudvikling?
  • Er du vant til at arbejde med mange og stramme deadlines?
  • Og har du stort personligt drive?

Så er du måske Kinnarps Danmarks nye udbudschef!
Som udbudschef får du det overordnede ansvar for at sikre, at Kinnarps A/S vinder attraktive udbud inden for rådgivning og salg af indretningsløsninger, samt for at udvikle og lede det eksisterende udbudsteam, så I sammen opnår den bedst mulige hit-rate. Derudover vil du også have ansvaret for at udvikle og løfte kvaliteten i vores udbudsbesvarelser. Endvidere vil din opgave også bestå i at være tovholder og medansvarlig for udbudsprocessen.

Du vil i rollen arbejde tæt sammen med vores salgsafdeling, vores leveranceafdeling samt vores global tender team, og får direkte reference til vores adm. direktør. Du kan også forvente at skulle samarbejde med vores koncern  i Sverige. Vi gør brug af sociale medier til at profilere os og netværke, så digitale færdigheder eller interessen herfor er et plus.

DIT OVERORDNEDE ANSVAR

  • At lede og udvikle udbudsafdelingen bestående af tre medarbejdere
  • At pleje og udbygge virksomhedens relationer til indkøbere og beslutningstagere
  • En kontinuerlig proaktiv dialog med indkøbere og beslutningstagere, der skaber overblik over kommende udbud
  • Rettidig analyse af udbudsmaterialet udføres
  • Bid/no-bid vurdering udføres i tæt samarbejde med udbudsteamet og salgsledelsen
  • Projektlederrollen og medejerskab på udbudsprocessen – fra planlægning til eksekvering

HVEM ER DU
Du sidder sandsynligvis i en salg- eller Bid Management organisation, hvor du har det ledende ansvar for opgaverne forbundet med udbudsbesvarelsen. Du har dermed flere års erfaring med besvarelse af RFP, RFQ, samt komplekse offentlige udbud eller fra en offentlig indkøbsorganisation.

Du trives med ledelse og det at være en aktiv deltager i et udbudsteam.

Du brænder for at systematisere udbudsarbejdet. Dit mål er at skabe besvarelser, som udfordrer status quo. Derudover er processen essentiel for dig, og du gør en dyd ud af, at alle interessenter føler sig hørt og involveret i de rette faser. Ud fra dette formår du at sikre, at teamet skaber udbudsbesvarelser, der tager udgangspunkt i kundernes behov.

DIN BAGGRUND OG KVALIFIKATIONER

  • Kandidat med relevant akademisk baggrund
  • Veludviklede analytiske evner, hvor der er fokus på detaljen
  • Nysgerrig, ambitiøs og struktureret
  • Energisk og vant til at have mange bolde i luften
  • Kan håndtere mange og stramme deadlines
  • Omgængelig og bidrager positivt til en uformel og kollegial kultur, hvor alle hjælper hinanden
  • Hands-on erfaring med at drive et udbudsteam
  • Erfaring med etablering af processer og struktur i forhold til bid-management
  • Erfaring fra projektledelse – fra planlægning til eksekvering
  • Gode kommunikationsevner mundtlig som skriftligt
  • Stor erfaring inden for offentlige og private udbud, og kendskab til Udbudsloven
  • Vilje, engagement, nysgerrighed og et højt personligt drive
  • Høje standarder ift. kvalitet, integritet og etik

  • Du taler og skriver både dansk og engelsk flydende, og forstår også meget gerne svensk

VI KAN TILBYDE

  • En spændende og udadvendt stilling i en velkonsolideret virksomhed
  • Et kompetent og dynamisk team af medarbejdere og ledere
  • Et job som muliggør en kombination af strategisk udvikling og hands-on
  • Vi tilbyder en stilling i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på frihed under ansvar
  • Ud over en konkurrencedygtig lønpakke tilbydes pensionsordning, og sundhedsordning og frokostordning

Det eksisterende udbudsteam sidder til dagligt på vores hovedkontor i Brøndby, men da vi også har en afdeling i Aarhus, er det ikke afgørende hvor du har bopæl.

Som udbudschef i Kinnarps vægter vi det højest, at du har kompetencer inden for projektledelse og formidling. Dernæst at du har kommerciel forståelse samt erfaring med at pleje og udbygge  relationer til private og offentlige indkøbere og beslutningstagere.

Er du den rette til stillingen og ønsker du at være blive en del af Kinnarps-familien, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

KONTAKTPERSON
Jeanette Qvarnstrøm
CEO
jq@kinnarps.dk

 

Om Kinnarps

Kinnarps Group er i dag en af Europas førende udbydere inden for rådgivning og salg af indretningsløsninger til kontorer og offentlige miljøer, hvor høj kvalitet og lav miljøpåvirkning kendetegner hele forsyningskæden – fra råmaterialer til de færdige løsninger til arbejdspladsen.

Vi tilbyder kontormøbler til alle typer arbejdspladser: fra åbne kontorlandskaber, aktivitetsbaserede kontorer og individuelle kontorrum til konference-, undervisnings- og mødelokaler, caféer, og receptioner. Derudover leverer vi også komplette indretningsløsninger til skoler og uddannelsesinstitutioner, samt til sundheds- og plejesektoren.

Kinnarps AB, som er 100% familieejet, har salgsaktiviteter i ca. 40 lande og har ca. 2.300 medarbejdere på verdensplan. Hovedkontoret og koncernledelsen er placeret i Kinnarps i Sverige.