ANNE-LI ISGÄRDE, ENHEDSCHEF ÆLDREOMSORG, JÖNKÖPING KOMMUNE

På plejehjemmet Rosengården i Jönköping er indretningen prioriteret højt. Anne-Li Isgärde og hendes medarbejdere arbejder aktivt for at skabe stimulerende sanseoplevelser for beboerne.

HVAD INDEBÆRER EN "SMUKKERE HVERDAG" PÅ ROSENGÅRDEN?

Der skal være noget smukt til alle sanserne. Friske blomster, duftende krydderier og bløde plaider. Duften af kanelsnegle – vi bager hver dag." Vores beboere skal føle, at de bor i et indbydende og hjemligt miljø. Vi er så heldige at være tæt på naturen, og det udnytter vi så meget som muligt i form af en stor, velmøbleret altan, balkoner og udflugter til den nærliggende park. Vi tilbyder også forskellige aktiviteter hver dag og arrangerer endda hockeyaftner, pubaftener og spadage med eksempelvis neglepleje. Til de mange aktiviteter er alle velkommen – også pårørende og andre gæster udefra.

HVAD HAR I GJORT MED INDRETNINGEN?

Hos os er der ingen institutionsfølelse eller ødelagte møbler. Vi har indrettet med godt design, stabile, men pæne møbler til forskellige måder at sidde på – fra funktionelle lænestole til sofagrupper og gyngestole. Møblerne er robuste men også fleksible og lette at flytte rundt på, hvis der er behov for det. Vi har også udnyttet korridorer og passager for at skabe spændende miljøer med siddegrupper og et lille bibliotek. Computerskærme giver de pårørende mulighed for at koble sig på deres mobil eller via USB vise billeder. Vi har også installeret åbne pejse, der optændes med specialbrændsel.

ER DER IKKE RIGTIG MEGET EKSTRA ARBEJDE?

Nej. Vi har oprettet et særligt system, som vores medarbejdere arbejder med. Alle ved, præcis hvad de skal gøre i løbet af en arbejdsdag, hvilket betyder, at der er tid til det hele, og vi får mere tid sammen med vores beboere. Der er struktur i hverdagen, og mange medarbejdere siger, at det føles meningsfuldt at komme på arbejde.

MÆRKER I RESULTATER?

Vi oplever, at vores beboere og pårørende er meget tilfredse. For os er det fysiske miljø blevet en vigtig del af Rosengårdens varemærke. Vi har beboere, som står på venteliste for at komme hertil, og personale, som sender uopfordrede ansøgninger, fordi de har hørt så meget godt om vores miljø. Det er et vigtigt konkurrencemiddel i en situation, hvor det ellers er svært at finde personale.

"Vores vision er, at hverdagen skal være smuk"

Anne-li Isgärde, Enhedschef Ældreomsorg, Jönköping Kommune

Lær at kende folkene i samtalen