Gun-Alice Schiller, Pårørende
HVAD SYNES DU ER VIGTIGT I PLEJEMILJØET?
Jeg blev så glad, da jeg kom ind i min samlevers ældrebolig for første gang. Der dufter så godt. Der er lyst, rent og frisk, pænt og ryddeligt. Jeg tror, at det er meget vigtigt for den almene velvære. Bare en enkelt lille ting som, at gulvet i ens eget rum fejes hver dag, gør en stor forskel. Der er en pæn indretning og et ryddeligt miljø, som signalerer, at han er vigtig. Jeg føler, at han har det godt her!
HVOR VIGTIGT ER DET, AT DU SELV FØLER DIG VELKOMMEN?
Jeg føler mig meget velkommen til at deltage i forskellige aktiviteter. Men der behøver ikke altid at ske noget. Nogle gange er det nok bare at være her. Det kan være lige så rart at nyde udsigten fra den glasindhegnede altan ved fællesrummet eller at sidde lidt ude på altanen. Nærheden til naturen og de grønne arealer er noget, som vi begge værdsætter.
HVAD ER HELBREDENDE RUM FOR DIG?
Min samlever har altid været pedantisk, og i hans ældrebolig tager personalet hensyn til, at han stadig synes, at det er vigtigt at have en velstrøget skjorte. Jeg tror, at det forhold, at man i størst mulig udstrækning kan få det, som man er vant til, kan være helbredende.
HVORDAN VILLE DU GERNE HAVE DET, HVIS DU IKKE LÆNGERE KUNNE KLARE DIG SELV?
Jeg ville gerne have et frisk og rent hjem, der dufter godt, er hyggeligt indrettet, og hvor der serveres god mad!