Ny teknologi giver nye muligheder
Med ny lydløs teknologi kan du skabe et roligt og harmonisk miljø, hvor både beboere og personale bliver mindre stressede. Vælg f.eks. lydløse alarmer frem for ældre varianter, der larmer så meget, at alle kan høre dem. Nattilsyn ved hjælp af kameraer giver tryghed, uden at beboeren bliver vækket af den, der åbner døren for at kigge ind. Trådløse hovedtelefoner kan være en hjælp for dem, der gerne vil høre musik uden at forstyrre de andre beboere, og GPS-anordninger giver øget bevægelsesfrihed. Skype og FaceTime gør det nemmere at holde kontakten med pårørende og venner.