En tryg elevstol til skolens yngre elever

Casper er en elevstol, der kombinerer komfort og funktion – designet til de yngste elever, fra børnehaveklasse til mellemtrin. Casper bidrager til et skolemiljø, hvor børn kan sidde behageligt og fokuseret hele dagen. Stolen er både højde- og dybdejusterbar, hvilket gør det nemt at tilpasse den til den enkelte elevs behov. Den medfølgende justerbare fodplade sikrer en ergonomisk siddestilling – med støtte til både ryg og ben – hvilket skaber gode forudsætninger for koncentration og læring. Casper kan også udstyres med bløde, vaskbare betræk til sæde og ryg – et tilvalg, der ikke kun øger komforten, men også giver stolen et varmt og indbydende udtryk. På bagsiden af ryglænet er der et navneskilt, så hver elev nemt kan mærke sin stol, hvilket gør det nemmere at holde orden i klasseværelset. Der er også et praktisk håndtag, der gør det nemt at løfte og flytte stolen, samt en krog til at hænge tasker eller jakker. Casper kan desuden hænges op på borde, hvilket letter rengøringen. Casper fås i forskellige farver og materialer fra Kinnarps Colour Studio – en kollektion, der opfylder strenge krav til både kvalitet og holdbarhed. Det gør det nemt at skabe en indretning, der holder i mange år, selv i krævende skolemiljøer.

Casper