Kinnarps Classroom By

Dette klasseværelse, der er beregnet til elever på 6.-9. årgang, er udformet i tæt samarbejde med KAKA Arkitekter, Annika Hedeblom og Bodil Perneborn. Hjärnberikad og KAKA har i lang tid arbejdet sammen om at udvikle hjernevenlige miljøer til skoler og virksomheder, og de deler visionen om mere inkluderende skolemiljøer, som bidrager til øget trivsel. Hos KAKA arbejder ca. 15 arkitekter med at udforme nye børnehaver, skoler og kontorer, og opgaven omfatter hele spektret fra indretning til bygningsarkitektur og byplanlægning.

– Vi har en fælles tilgang, hvor det fysiske, det sociale og det pædagogiske læringsmiljø er lige vigtigt, når det drejer sig om at skabe et komplet og optimalt læringsmiljø, siger Ulrika Ahlqvist fra Hjärnberikad.

Teenagehjernen er en udfordring, konstaterer Linda Bellvik fra Hjärnberikad.

– Teenagehjernen er kompleks, for den har en helt anden kemi end barnets hjerne eller en voksen hjerne. Den har et øget søvnbehov og er også kommet lidt ud af kurs, når det handler om at udvikle udøvende funktioner såsom impulsstyring, følelseshåndtering, logisk tænkning og risikovurdering. Teenage­hjernen befinder sig i en sensitiv fase, og derfor skal vi passe ekstra godt på den.

Et klasseværelse, som understøtter teenagerens udvikling og læring, skal derfor byde på bevægelse og stimulans i kombination med tryghed og mulighed for restitution.

møbleret til bevægelse

Dette klasseværelse tilskynder til variation og bevægelse på flere måder. Inddelingen i flere forskellige zoner giver elever og lærere mulighed for at ommøblere klasseværelset efter behov, forklarer Bodil Perneborn fra KAKA.

Fysisk bevægelse er en anden vigtig faktor for teenagehjernen, konstaterer Ulrika Ahlqvist.

– Mennesket er ikke bygget til at sidde stille. Vi kan klare at være stille og lytte i ca. 20 minutter, derefter mister vi fokus. Derfor har vi udformet klasseværelset, så det tilskynder til bevægelse med hæve-/sænkeborde, balanceplader, sjippetov og pilatesbolde. Bordene er også nemme at flytte, så du hurtigt kan rydde et større areal, hvis du vil lave plads til en lille ”brain break”.

HJERNEN HAR BRUG FOR HVILE

Teenagehjernens søvnmønster gør, at eleverne lettere bliver trætte. Det er derfor vigtigt at udforme klasse­værelset, så der er mulighed for at trække sig tilbage for at hvile og restituere. Hvis du vil arbejde adskilt i mindre grupper, kan du vælge at trække forhænget for trappereposet eller at gå ind i det lille grupperum med sofa og lukke døren. I klasseværelset er der også to siddegrupper med lænestole, der kan skærmes af med et forhæng. Det indbyggede opbevaringsmodul ovenfor bidrager til at gøre det ekstra hyggeligt.

– Opbevaringsmoduler er ekstremt vigtige i et klasse­værelse og desværre noget, man ofte glemmer. Her har vi valgt at lave et omfattende indbygget opbevaringsmodul, som både bidrager til rumfølelsen og gør det nemt at holde det hele pænt og ryddeligt. Opbevaringsmoduler med låger gør det muligt at styre elevernes fokus ved at fjerne ting, der kan virke distraherende. Resultatet er, at klasseværelset får et mere roligt udtryk, forklarer arkitekt Annika Hedeblom fra KAKA.

LYS OG PLANTER

De stimulerende indtryk kommer i stedet fra klasse­værelsets velovervejede kombinationer af farver og teksturer. Mættede farver, som går tone i tone, skaber sammen med forskellige materialer, træ, tæpper og gardiner en spændende og rar variation.

Lys og planter er vigtige for hjernens kemi, og derfor har Hjärnberikad og KAKA arbejdet aktivt med at maksimere lysindfaldet gennem store vinduer, der også fungerer som siddepladser. Også den kunstige belysning er varieret med rumskabende vertikallys. I klasseværelset er der også grønne planter.
Men hvad med teknologien?

– Det gode ved den nye teknologi er, at man ikke behøver at være ”låst” til ét whiteboard, men at man kan være fleksibel. Vi arbejder meget med projicering på vægge og VR i mindre elevgrupper – digitaliseringen gør, at du kan flytte rundt, som du vil, siger Linda Bellvik.

FREMTIDENS KLASSEVÆRELSE

Dette er blot startskuddet til de forandringer, som vores læringsmiljøer gennemgår, mener Linda Bellvik.

– Netop nu sker der meget forskning på området, bl.a. i form af forskellige laboratoriemiljøer, som undersøger koblingerne mellem det fysiske, det sociale og det pædagogiske miljø med hensyn til ny kommunikationsteknologi og flexrum. Evidensbaseret forskning fra disse laboratoriemiljøer vil give os viden om, hvordan vi kan skabe fremtidens klasseværelse og samtidig give elever og lærere tryghed.

Bodil Perneborn fra KAKA mener, at digitaliseringen vil påvirke klasseværelsesudformningen i stadigt større grad.

– Allerede nu kan vi se, at den traditionelle kateder­undervisning er på retur. Jeg tror også på øget fokus på hvile og restitution. Det skal ikke være nødvendigt at skulle gå til skolesundhedsplejersken for at få en smule hvile og omsorg. Den mulighed findes i fremtidens klasseværelse!