Kinnarps Classroom By

Elisabet Ingemarsson, rektor

Interview: Et klasseværelse til aktiv læring

"Jeg har tegnet et klasseværelse til 6. årgang, som tilbyder fire helt forskellige måder at arbejde på."

Elisabet Ingemarsson, rektor Sjölunda skola F-6, Lidköping

 

Pædagogikken og teknologien er under forandring – men ved at indrette læringsmiljøer, som støtter individet og de elever, der skal arbejde i dem, skabes de allerbedste muligheder for aktiv læring. Både nu og i fremtiden. Det mener Elisabet Ingemarsson, rektor for den nyskabende Sjölunda skola, en kommunal grundskole i Lidköping.

Elisabet og hendes medarbejdere har realiseret deres fælles vision om aktivitetsbaseret læring og multimodalt arbejde, som tager udgangspunkt i individets muligheder og behov. I klasse­værelset får eleverne mulighed for at udvikle sig og vælge forskellige arbejdssteder til forskellige opgaver.

Et klasseværelse til aktiv læring

– For mig er det grundlæggende princip, at klasseværelset skal aktivere eleverne og gøre det muligt for dem at vælge mellem forskellige arbejdspladser. Jeg har tegnet et klasseværelse, der består af et større opholdssted, som suppleres af to grupperum med henholdsvis et projektbord og et blødt siddemiljø. Klasse­værelset tilbyder fire helt forskellige måder at arbejde på.

Eleverne kan vælge at arbejde på gulvet, der er dækket af et blødt og behageligt tæppe, som indrammer hele rummet og signalerer til eleverne, at her kan man bare slå sig ned.

I klasseværelset er der også elevborde med stole, som under­støtter en mere traditionel arbejdsmåde. Det suppleres af et højt bord, som gør det muligt for eleverne at stå op og arbejde – de kan også vælge at sidde ved det høje bord på en høj taburet. Det fjerde parameter er et blødt siddemiljø i form af lænestole og sofaer.

– De her fire områder signalerer til eleverne, at det er okay at skifte position og arbejdsmåde i dialog med deres lærer. Jeg har også valgt at gå væk fra det klassiske kateder. I stedet er der en pult, hvor læreren kan stille sin computer og lægge sit undervisnings­materiale, for så at kunne bevæge sig frit i klasseværelset.

Elisabet Ingemarsson har taget udgangspunkt i sin omfattende erfaring, da hun skabte sit ideelle klasseværelse.

– Jeg har ikke aktivt ledt efter forskning, som understøtter mine teorier, men jeg har via min afprøvede erfaring set, hvordan eleverne møder forskellige miljøer. I mit arbejde tager jeg også udgangspunkt i Reggio Emilias filosofi om betydningen af et godt læringsmiljø; hvad læringsmiljøet signalerer til eleverne, og hvordan de kan indtage læringsmiljøet. På Sjölunda oplever vi, at vi på denne måde har fået et rigtig godt resultat, hvor eleverne har et fint samspil med lærerne og miljøet. Vi har set, at når vi arbejder med aktivitetsbaseret læring, så får vi gode arbejdsprocesser i rummet, fordi eleverne finder deres egen måde at lære på. Hvis en elev ligger på gulvet og læser en bog, er det jo faktisk ikke positionen i sig selv, der er det vigtige, men den læringsproces, der foregår. På den her måde kan vi lokke det bedste frem hos hver elev.

Sådan blev resultatet.

Fysisk, socialt og pædagogisk miljø i harmoni

Historisk set har man i svensk skoleregi arbejdet rigtig meget med borde og bænke – eleverne har ikke haft adgang til ret mange forskellige arbejdsområder. Med tanke på at en del børn har meget bevægelse i kroppen, kan netop den type miljø sommetider blive et problem. De har brug for et alternativ, mener Elisabet.

– Af og til får vi spørgsmål fra besøgende, som kommer til Sjölunda, om ikke eleverne slås om at sidde i lænestolene, men sådan er det ikke. Fordi der er så mange forskellige steder at gå hen, bliver det aldrig en konkurrence. En del elever lærer også ret hurtigt, hvad der passer bedst til dem. Valgfriheden baner vejen for øget selvforståelse.

"Overblik og gennemsigtighed er meget vigtigt i mit klasseværelse. Som lærer vil jeg gerne, at jeg kan kigge ud over miljøet, og at jeg har et godt overblik og kan se, hvad der foregår. Det giver en tryghed, også for eleverne. Derfor er der i mit klasseværelse ingen skjulte eller gemte små kroge, og der er heller ingen hylder, der er mere end en meter høje, til at hindre frit udsyn. Mit blik skal kunne møde elevernes. Men det er vigtigt at understrege, at mit optimale klasseværelse er præget af stærk styring fra lærerens side. Det handler ikke om, at eleverne får lov til at hoppe rundt, præcis som de vil, men at de vælger pladser og arbejdsmåde i dialog med læreren. Det er lærerens opgave at vejlede eleverne rundt i miljøet i kraft af sit lederskab. Samspillet mellem eleverne, læreren og miljøet er nøglen til et godt læringsmiljø."

Elisabet Ingemarsson, rektor Sjölunda skola F-6, Lidköping

Når Elisabet indretter sit klasseværelse, tager hun udgangspunkt i tilgængelighedsmodellen, hvor hun lægger lige stor vægt på det fysiske, det sociale og det pædagogiske miljø. De tre forskellige faktorer spiller sammen i indretningen. Ved opholdsstedet gør kombinationen af forskellige borde, tæpper og bløde siddepladser det nemt for den enkelte elev at vælge den plads, der passer til den aktuelle opgave. Grupperummet med projektbord understøtter koncentreret samarbejde, mens grupperummet med det bløde siddemiljø bliver et rum, der tilskynder til samtale og dialog.

– Det er meget vigtigt, at miljøet også understøtter det sociale samt giver både arbejdsro og tryghed i relationerne med andre elever og læreren. Når vi laver spørgeskema­undersøgelser blandt eleverne, ligger netop arbejdsro højt på deres ønskeliste, og derfor har jeg indtegnet flere akustikløsninger i form af lyddæmpende møbler og tæpper, siger Elisabet, som har bemærket, at elever ofte søger det bløde, når de skal mærke et miljø efter for første gang.
– Vi er blevet meget dygtige til at værne om de voksnes kontormiljøer, men tankerne om ergonomi har aldrig rigtigt slået igennem i børnenes verden. Nu er vi begyndt at tale om miljøet som den tredje lærer. Vi ser miljøet som en vigtig ressource i læringen.

FLEKSIBEL INDRETNING OG DE RETTE FARVER

En vigtig del af klasseværelsets udformning er, at Elisabet har valgt at have opbevaringsmoduler på hjul, som er nemme at flytte rundt, så rummet bliver fleksibelt. Man kan hurtigt ændre rummet i forhold til elevgruppens sammensætning, alder og arbejdsform.

– Vi har valgt farver ud fra, hvordan børn reagerer på farver, og hvilke signaler farverne sender. Det er vigtigt, at rummet ikke opleves som forstyrrende. Derfor har vi valgt ensartede farver til rummet – hvidt laminat og samme træsort hele vejen igennem som en rolig og neutral base. Derefter tilføjer vi farve i form af tekstiler og betræk, f.eks. blå og grøn. Et roligt, stabilt miljø med ensartede farver sender gode signaler til eleverne. Mange børn kan reagere voldsomt, hvis der er for mange sanseindtryk. For os er det vigtigt, at alle børn får de samme forudsætninger – at vi skaber en skole for alle elever.

5 tips!

1.

Et aktivitetsbaseret klasseværelse gør det muligt at imødekomme den enkelte elevs behov og fremme hvert individs fulde potentiale.

2.

Fire forskellige måder at arbejde på – sidde på gulvet, sidde ved et bord, stå op ved et bord eller være i et blødt sidde­miljø – gør det nemt for eleverne at vælge den plads, der passer bedst i situationen.

3.

Fleksible indretningsløsninger under­støtter det pædagogiske behov og fremmer brugen af ny teknologi.

4.

Fokus på ergonomi: siddeergonomi, akustik og et roligt, harmonisk design med afdæmpede farver.

5.

Det aktivitetsbaserede klasseværelse bygger på et stærkt lederskab, hvor læreren har et godt overblik og kan vejlede eleverne gennem aktiviteter og arbejdspladser.

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe aktive læringsmiljøer, som støtter elever og lærere?

Kontakt

Indkøbsliste til Elisabets klasseværelser