Kinnarps Classroom By

Peter C. Lippman, læringsmiljøekspert, skoledesigner og forsker.

Interview: Et klasseværelse med variation

"Uanset om vi taler om i dag eller i morgen, så gør et moderne lærings­miljø det muligt for læreren at bevæge sig rundt i rummet og have direkte kontakt med hver elev."

Peter C. Lippman, læringsmiljøekspert, skoledesigner og forsker

 

Det ideelle klasseværelse er skabt til at opbygge relationer mellem lærere og elever samt eleverne imellem. Ifølge læringsmiljøekspert Peter C. Lippman handler det om at skabe et klasseværelse, som gør det muligt for eleverne at udvikle selvforståelse, social bevidsthed og rumlig bevidsthed.

Peter C. Lippman er læringsmiljøekspert fra New York og har arbejdet med udformning af læringsmiljøer i mere end 25 år. Han forsker også på området og arbejder p.t. på sin afhandling om skolemiljøer ved La Trobe University i Bendigo, Victoria i Australien. Hans forskning omfatter forskellige projekter på skoler i Australien, USA og Sverige. Peter har også været med til at udvikle den innovative Skapaskolan i Stockholm. Med universitetsgrader inden for psykologi, sociologi og filosofi baserer han altid sit arbejde på videnskabelig evidens.

Et klasseværelse med variation

– Planen med det her klasseværelse til 7.-9. årgang er, at det skal anvendes til større gruppemøder, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Det bedste er, hvis lærere og elever ubesværet kan skifte mellem forskellige aktiviteter, forklarer Peter.

Den hårde arkitektur i rummet, såsom vægge og vinduer, er baseret på eksisterende klasseværelser, som han har arbejdet med i sine svenske projekter. Konceptet for rummets udformning er baseret på hans idéer og arbejde i USA, Australien og Sverige. Bagerst i rummet, vinkelret på væggen, står høje siddemøbler, som er tiltænkt grupper bestående af fire elever, mens bordene og sofaerne forrest i lokalet er tiltænkt grupper på otte.

– Møblernes gruppering er baseret på forskning i gruppe­arbejde, hvor grupperne kan bestå af helt op til otte personer, men som efterhånden brydes op i grupper på fire og til sidst to. De større grupperinger befinder sig længst fremme i lokalet, så de er lettilgængelige for læreren. Ved at skabe disse forskellige grupperinger kan læreren nemt interagere med alle elever i rummet.

Den her type møblering har mange fordele. Flere, mindre grupper er nemmere at håndtere. Læreren kan fokusere på hele klassen og gå rundt mellem de forskellige grupper og tale direkte med dem, når der er behov for det. De enkelte elever kan desuden fokusere på arbejdsopgaverne hver for sig. Hver elev finder ganske enkelt sin egen plads i rummet. En anden fordel ved det her koncept er, at alle elever kan rette opmærksomheden fremad i rummet, samtidig med at de har deres eget personlige rum – en usynlig boble omkring sig – som kan gøres større eller mindre, afhængigt af hvilken aktivitet man beskæftiger sig med, og hvem man arbejder sammen med.

Rummet har ikke noget kateder, men man kan sætte et lille bord, hvor læreren f.eks. kan have sin bærbare stående.

– Målet med rummet er, at læreren skal kunne bevæge sig frit rundt i det og se og forstå, hvordan eleverne fungerer sammen, når de tilegner sig viden, siger Peter.

Sådan blev resultatet.

VÆLG PLADS EFTER AKTIVITET

Klasseværelset er meget fleksibelt, hvilket gør, at eleverne kan bevæge sig rundt mellem de forskellige møbelgrupperinger med deres arbejdsmateriale for at færdiggøre opgaver.

Man kan eksempelvis sidde og arbejde ved et bord, og når man har brug for en pause fra at stå eller sidde på en taburet, kan man sætte sig på gulvet og arbejde videre, eller man kan sætte sig ved et bord og arbejde videre med projektet på egen hånd eller diskutere med de andre elever eller læreren.

Med den rette møblering kan eleverne også præsentere og synliggøre det, de har lært, ved f.eks. at anvende borde med skriveoverflade, flytbare skrivetavler med magneter eller vægge, der er malet med whiteboardfarve. Klasseværelser med plads til flere forskellige møbelgrupperinger tilskynder på den måde eleverne til at udvikle sociale og emotionelle færdigheder og giver dem mulighed for at samarbejde med andre, mens læreren tager del i det, der foregår, lidt på afstand. Konceptet er udviklet til at understøtte de adfærdsmæssige, kognitive og sociale aktiviteter på højt niveau.

INTERAKTION ER VEJEN TIL SUCCES

Hvor velfungerende et klasseværelse er, afhænger helt af de mennesker, der anvender dem, mener Peter C. Lippman.

– Lærerne skal føle, at de har selvtilliden og kompetencerne til at arbejde i de her miljøer, og forstå, at den eneste forskel mellem et traditionelt klasseværelse og det her er, at det giver dem nemmere adgang til eleverne.

– Eleverne kommer til at udvikle deres selvforståelse, sociale bevidsthed og rumlige bevidsthed, mens lærerne bedre kan styrke elevernes følelse af trivsel og tilhørsforhold, fordi de kommer til at kunne interagere med eleverne på en aktiv måde, når de tilegner sig ny viden. Vi flytter os ganske enkelt væk fra ”scenefornemmelsen” og gør det i stedet muligt for lærerne at optræde i et klasse­værelse, hvor de lærer eleverne at kende, får mere at vide om deres venner og familie, hvad de kan lide og ikke kan lide, og hvordan de bedst lærer nye ting.

Ifølge Peter C. Lippman er det vigtigt at indse, at klasse­værelser ikke er perfekte, men snarere under konstant udvikling. Arkitekturen er en af de ting, der bidrager til at fremme undervisning og læring, og vi bør stræbe efter at skabe et integreret rumligt design i stedet for at sætte vores lid til fragmenterede løsninger.

"Inden vi designer skolebygninger, skal vi forstå, hvilke aktiviteter der er tiltænkt at skulle udføres i dem, og ved behov hjælpe både lærere og elever med at overgå til disse ny­tænkende læringsmiljøer. Det her er en rejse, og vi skal omfavne den, så vi kan udvikle elever, der lærer hele livet."

Peter C. Lippman, læringsmiljøekspert, skoledesigner og forsker.

5 tips!

1.

Klasseværelser er samarbejds-baserede miljøer, hvor vi kan skabe flere forskellige koncepter, der understøtter forskellige måder at tilegne sig viden på. Områderne skal integreres for at tilskynde til læring og engagere eleverne. Det her er performative områder, og vi bør stræbe efter, at hver dag skal være en ny oplevelse for både lærere og elever.

2.

Små kroge, som er indbygget i arkitekturen og skabes ved hjælp af møbler, giver sikre og trygge steder, hvor eleverne kan finde ro og føle sig godt tilpas, når de arbejder med deres projekter.

3.

Lærerne skal have mulighed for at bevæge sig rundt i rummet på en nem måde, og det indebærer, at læringsmiljøerne ikke skal være helt proppet med møbler. Der bør være flere forskellige aktivitetsmiljøer i klasseværelset.

4.

Gør væggene til steder, som eleverne kan bruge til at finde ro ved, samtidig med at de er fokuspunkter i rummet.

5.

Afprøv forskellige idéer, besøg andre skoler for at se, hvordan de gør, og find ud af, hvad der fungerer og ikke fungerer, samt hvilke udfordringer og muligheder de forskellige miljøer medfører. Stil hele tiden dig selv dette spørgsmål: Hvad fungerer bedst for dig og for den måde, du underviser på, og på hvilken måde ønsker du, at dine elever skal lære nye ting?

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe aktive læringsmiljøer, som støtter elever og lærere?

Kontakt

Indkøbsliste til Peters klasseværelser