Hvordan påvirkes vi af lyd på arbejdet?
Hvad er lyd?
Lyd er vibrationer i luften, der normalt illustreres som bølger. Hårde overflader såsom plane vægge, gulve, lofter og glaspartier gør, at lydbølgerne kastes op og ned og skaber et ubehageligt ekko i rummet. Når man drøfter akustikløsninger i rum, måler man derfor ofte efterklangstiden, hvilket er den tid, det tager for lydniveauet at falde med 60 dB, efter at lydkilden er ophørt. For at skabe et behageligt lydmiljø i rummet er det derfor sommetider nødvendigt at hjælpe de hårde overflader med at dæmpe lydbølgerne, så efterklangstiden mindskes.
Hvordan ved man, at lydniveauet er for højt?
De fleste har nok hørt, at lydstyrke ofte måles i decibel, men hvornår er lydniveauet på kontoret for højt? Dette er naturligvis i en vis udstrækning subjektivt; nogle er mere sensitive end andre, når det kommer til lydniveauer. Der findes dog en hel del forskning og retningslinjer, som det kan være godt at have styr på. Eksempelvis øges risikoen for hjerteanfald ved 65 dB – hvilket er et almindeligt lydniveau på vores kontorer. Allerede ved 55 dB oplever 40 % af de kontoransatte forringet koncentrationsevne.
15 dB
Raslende løv
30-35 dB
Bibliotek
Hvad sker der?
WHO's anbefalede lydniveau for hospitalsstuer og klasseværelser
50-55 db
Roligt kontor
Hvad sker der?
40 % af de kontoransatte oplever forringet koncentrationsevne.
Sundhedspåvirkning
Højt blodtryk, søvnbesvær og øget risiko for hjerte-kar-sygdomme
65 dB
Støjende kontor
Hvad sker der?
Gennemsnitligt lydniveau i klasseværelser og på kontorer
Sundhedspåvirkning
Risikoen for hjerteanfald øges
70-85 dB
Gadetrafik
Hvad sker der?
Lovkrav om høreværn ved langvarig eksponering i mange lande
Sundhedspåvirkning
Permanent hørenedsættelse og forhøjede kolesterolværdier
Lydmiljø og produktivitet
Støjende arbejdspladser kan nemt skabe irritation og koncentrationsbesvær. Et forskningsstudie viste eksempelvis, at præstationsevnen forringes, når vi er omgivet af tydelige og forståelige samtaler, som ikke har med vores egen arbejdsopgave at gøre. Man testede og sammenlignede tre forskellige miljøer:
- et individuelt kontor med lukket dør
- et åbent kontorlandskab med passende akustiske løsninger
- et åbent kontorlandskab uden akustiske løsninger
Studiet viste, at præstationsevnen i det åbne kontorlandskab med passende akustiske løsninger var lige så høj som i kontoret med lukket dør. Derimod blev præstationen forringet i det åbne kontorlandskab, som ikke havde gennemtænkte akustiske løsninger. Man kan altså skabe bedre arbejdsforhold for individuelt arbejde ved at reducere lydniveauet af andre samtaler rundt omkring den enkelte. Med lydabsorberende elementer og skærme kan man skabe zoner til mere koncentreret arbejde, hvor samtaler og anden lyd omkring os ikke forstyrrer, til trods for at vi sidder i et mere åbent miljø.
Hvordan påvirker lyden vores sundhed?
Det er ikke blot koncentrations- og præstationsevnen, der påvirkes ved høje lydniveauer på kontoret. Forskning viser også, at den stress, som nogle oplever i et støjfyldt arbejdsmiljø, kan medføre hjerte-kar-sygdomme samt højt blodtryk. Man har også konstateret en forbindelse mellem lydniveau og ergonomi. I et studie offentliggjort i Journal of Applied Psychology undersøgte man, hvordan lavintensiv støj i et kontormiljø påvirker den ansatte i forhold til at sidde i et roligt miljø. Selv om man ikke så nogen forskel i produktivitet, kunne man derimod konstatere, at personerne i testgruppen i det støjfyldte miljø var mindre tilbøjelige til at ændre arbejdsstilling. Man justerede stolen og fodstøtten betydeligt oftere i det stille miljø. Dermed var ergonomien betydeligt dårligere i testgruppen, der sad i lokalet med støj. Man kunne også konstatere forhøjede stressniveauer på grund af forlænget lavintensiv lyd.
Sådan skaber du et sundt lydmiljø på kontoret
Tag udgangspunkt i jeres organisation og arbejdsmåde, og inddel kontoret i forskellige zoner, hvor hver zone skræddersys til en bestemt type aktivitet. Det skal altid være muligt at arbejde i fred og ro uden at blive forstyrret af andre kollegaers samtaler. Samtidig skal der også være områder, som netop fremmer dialog og samarbejde. Tænk på, at vi alle har forskellige personligheder og dermed forskellige behov. At lytte til og inkludere medarbejderne er derfor ofte en vigtig faktor til at lykkes med at skabe et lydmiljø, hvor alle trives og har det godt. Et nemt og effektivt værktøj er at arbejde med lydabsorberende og lyddæmpende afskærmninger. Med gulvskærme, der kan kobles sammen, kan du eksempelvis hurtigt skabe et separat rum i rummet, midt i et åbent kontorlandskab. På den måde får du et fleksibelt kontor, som nemt kan tilpasses efter behov og situation. Faste vægskærme modvirker effektivt støj og lignende, hvilket skaber et bedre lydmiljø på hele kontoret. Med hylder, tilbehør og farvevalg kan du desuden nemt sætte et personligt præg på tingene. Dermed forbedrer du ikke alene lydmiljøet, men også arbejdsmiljøet i al almindelighed.
Vi er alle forskelligt sensitive over for lyd, og nutidens kontorer skal kunne tilgodese alles behov – i alle situationer. Derfor er det netop en god løsning med et aktivitetsbaseret kontor, en fleksibel og dynamisk arbejdsplads, hvor hver zone er lydmæssigt optimeret til en bestemt type aktivitet. De virksomheder, der lykkes med dette, vil have større mulighed for at øge produktivitet og velvære på kontoret og i forlængelse heraf rentabiliteten. At prioritere lydmiljøet skal ganske enkelt ses som en intelligent investering, der ofte betaler sig i længden.
Kinnarps Next Office®
Research, strategi og rådgivning til at skabe det perfekte kontor til jer
Vores Next Office-koncept består af flere forskellige steps – ved hjælp af konkrete redskaber, workshops og analyser skaber vi grundlaget for en ny arbejdsplads, der er udformet specielt til jer. Et miljø, der understøtter de forskellige aktiviteter, som I udfører i løbet af en dag, både når I vil arbejde individuelt med høj fokus og sammen.
Haapakangas, A., Haka, M., Keskinen, E.O., & Hongisto, V.O. (2008). Effect of speech intelligibility on task performance-an experimental laboratory study.
Evans, G.W., & Johnson, D.L. (2000). Stress and open-office noise. The Journal of applied psychology, 85 5, 779-83.
European Commission. (2006). Noise Increases the Risk of Heart Diseases. News Alert, issue 5.
)
)
)
)
)
)
)
)
