Hvordan skaber man god ergonomi i skolen?
I dag ved vi, at det fysiske miljø i klasseværelset har stor betydning for indlæringen. Med god kropsstilling, godt lys, god lyd og god ventilation samt et miljø, der er fleksibelt og skaber variation, øges trivslen – og det bliver nemmere at fastholde koncentrationen. Men faktum er, at mange elever – på trods af, at skolen er deres arbejdsplads – ikke får mulighed for at arbejde ved møbler, der er tilpasset efter deres alder og højde. Derudover kan der være stor højdeforskel på de forskellige elever i en klasse, og ofte benyttes samme klasseværelse også af forskellige klasser, så elevernes højde kan variere meget. Det er derfor vigtigt at indrette med løsninger og produkter, der kan justeres og tilpasses.
Den undersøgelse, Kinnarps har gennemført i svenske skoler, taler sit tydelige sprog.1
"40 % af eleverne synes ikke, at de sidder behageligt på deres stole – samtidig synes 50 % af dem, at det fysiske miljø er vigtigt eller endda afgørende for, hvordan de trives i skolen. Deres lærere er enige: To ud af tre lærere mener, at det fysiske miljø er vigtigt for elevernes præstation"
Vigtigt med tilpasset højde
Det er vigtigt at finde den rigtige kombination af bord og stol, så eleven kan sidde godt. Faste eller justerbare borde, kombineret med den rigtige stol – allerhelst i hæve-/sænkeudgaven – aflaster kroppen og øger koncentrationsevnen.
"Det er altid elevens højde, der er afgørende for ergonomien, uanset om man sidder ned eller står op og arbejder. Derfor er det vigtigt, at man ikke kun kan tilbyde møbler, der passer til elevernes alderstrin – man bør også kombinere hæve-/sænkestole med hæve-/sænkeborde, så eleverne kan optimere arbejdshøjden ved både siddende og stående arbejde", forklarer Anders Larsson, som er Next Education Manager hos Kinnarps.
Når man tilskynder eleverne til at arbejde stående, er det ikke kun sundt for eleverne. Det giver også en bedre arbejdspladsergonomi for lærerne, fordi det reducerer den tid, de skal stå og bøje sig ned over stole og borde.
"Når man vælger de rigtige møbler, kan det også forbedre arbejdspladsergonomien for de øvrige personalegrupper på skolen. Stole, som kan hænges op under bordet i forbindelse med rengøring, letter arbejdet for rengøringspersonalet, og fleksible møbler med hjul eller stole, der kan stables, er ofte noget, pedellen sætter stor pris på.
Lige præcis fleksibiliteten er en vigtig egenskab for både borde og stole, når man skal skabe et klasseværelse, der understøtter læringsprocessen, og hvor indretningen kan tilpasses efter de aktiviteter, der skal gennemføres i løbet af timen. Med den rigtige type hjul bliver det nemt at flytte rundt på møblerne fra en opstilling i traditionelle rækker til forskellige grupper og tilbage igen.
Sådan vælger du det rigtige skolebord
Vælg et bord, der er udviklet specielt til skolemiljøer og findes i forskellige højdeintervaller, så de passer til elever lige fra børnehaveklassen og op til gymnasiet. Et hæve-/sænkebord gør det muligt at tilpasse bordet, så det har den rigtige højde, både ved siddende og ved stående arbejde. Husk også, at valget af bordplade er vigtigt for lydergonomien – støj er faktisk det, der opleves som det mest forstyrrende i et klasseværelse. Bordplader med overflade i linoleum, alternativt med mere slidstærke akustikplader, der er opbygget i laminat, spånplade og kork, er et godt valg ud fra et akustikmæssigt synspunkt. Du kan også vælge at montere lydabsorbering under bordpladen i lokaler, hvor kravene til lydmiljøet er ekstra høje.
Mobile borde kan være udformet på mange forskellige måder; med traditionelle, låsbare hjul eller såkaldte mikrohjul, der er integreret i bordbenet. Mikrohjul har den fordel, at bordene nemt kan placeres og sammenkobles uden afstand mellem bordene. De passer bedst til anvendelse inde i klasseværelset, hvor der ikke er dørtrin. De større hjul passer godt, når man skal flytte bordene over længere afstande, eller hvis de skal flyttes hen over dørtrin og ind i tilstødende rum.
Sådan vælger du den rigtige skolestol
Den rigtige stol er afgørende for, at eleverne kan få en ergonomisk korrekt arbejdsstilling. Stolen bør vælges efter elevernes alder, og det allerbedste er at vælge en hæve-/sænkestol, så eleverne selv kan indstille stolens højde i forhold til bordet og de individuelle behov. Vælg også gerne en stol med vippemekanisme, som følger kroppens bevægelser. En stol af den type fremmer naturlig bevægelse, så eleverne har det bedre og kan klare mere.
Når man læner sig frem over et bord, en stol eller en bænk, vil fødderne bevæge sig bagud. Derfor bør høje skolestole være forsynet med fodstøtte, både foran og bagved sædet, af hensyn til aflastningen. Fodstøtten skal helst kunne tilpasses i højden med udgangspunkt i elevens højde.
Stolens sædedybde bør også kunne tilpasses for at opnå den rigtige længde. Hvis sædets forkant slutter helt fremme ved knæleddet, er sædet for dybt, og eleven tvinges således til at sidde med lige ben eller alternativt glide fremad med bagdelen og sidde rundrygget. Hvis sædedybden er for kort, får benene ikke tilstrækkelig støtte. Den rigtige sædedybde får du ved at vælge en stol, der passer til elever i den rigtige aldersgruppe.
Ved hjælp af vores tabel kan du hurtigt se, hvilke stole og borde, der nemt kan kombineres til elever i forskellige alderstrin og med forskellig højde.
Det er indlysende, at elever skal have en god arbejdspladsergonomi, mener Ulrika Myhr, som er en af Sveriges førende eksperter inden for børnefysioterapi.
"Det er vigtigt, at man har det godt i sin krop. God ergonomi i skolen kan have store positive effekter på børnenes motoriske udvikling, indlæringsevne og psykiske velvære".
Ulrika Myhr har viet hele sit aktive arbejdsliv til børns motoriske udvikling, og hun er i dag en af Sveriges førende autoriteter på området. Hun er aut. fysioterapeut og har forsket samt undervist både i Sverige og internationalt, blandt andet i USA og Rusland. Ulrika Myhr har opnået bred erfaring ved at arbejde med børn i alle aldre og med forskellige forudsætninger – med specielt fokus på motorisk udvikling og børneneurologi. I dag driver hun virksomheden "Learn to Move", hvor hun uddanner, holder foredrag og rådgiver med fokus på barnets tarv.
"Forskningen viser, at god motorik og fysisk styrke påvirker et barns kognitive evner allerede fra 18 måneders alderen. Børn med god motorik har meget hurtigere kognitive processer og dermed en bedre indlæringsevne. Derudover er den samfundsøkonomiske gevinst stor, fordi rygproblemer indebærer store omkostninger for samfundet"
Styrke er en mangelvare
Ifølge Ulrika Myhr skranter ergonomien i vores skoler i høj grad. Mange skoler er i dag indrettet med møbler, der er beregnet til de små klasser – selv på mellemtrinnet og i udskolingen. Det siger sig selv, at man som næsten voksen ikke har godt af at sidde på og arbejde ved møbler, der er beregnet til små børn.
"Der er en opfattelse af, at det er svært og dyrt at vælge møbler til skoler, men sådan behøver det ikke at være. Hvis man tager udgangspunkt i elevernes alder, kan man finde møbler, der passer, i 95 % af tilfældene", konstaterer Ulrika Myhr.
Når man sidder dårligt, bliver man svag, hvilket igen resulterer i, at man får ondt.
"Styrke er en mangelvare hos mange børn i dag. Dårlige siddestillinger påvirker også indlæringsevnen. Hvis man ligger halvt ned i stolen, skifter stilling hele tiden og oplever ubehag, så er det svært at fokusere på det, læreren siger. Det bidrager også til, at der opstår uro i klasseværelset".
Sammenhæng mellem krop og sjæl
"At sidde godt handler om at bevare en god kropsholdning hele dagen igennem og hele livet igennem. Et menneske med en god kropsholdning har også en god kropsfunktion. Men det handler ikke kun om kroppen. Kropsholdningen afspejler sig også i den psykiske tilstand. En krumbøjet holdning hos et ungt menneske siger ofte også noget om selvværdet".
Sammenhængen mellem krop og sjæl er noget, man længe har negligeret i skolen. Hvis vi vil have børn med et positivt selvværd og give dem de bedste indlæringsmuligheder, så skal vi også give dem de bedste forudsætninger, mener Ulrika Myhr.
"I skolen er det fagene såsom sprog og matematik, der har haft størst status, hvorimod idræt er havnet temmelig langt nede på listen. Men i børn og unges øjne er kroppen enormt vigtig. Hvis du er "dygtig" rent kropsligt, så har du status, også selvom du ikke klarer dig ret godt fagligt i skolen. Derfor mener jeg, at det er meget interessant at følge de skoler, der har sat pulstræning på skemaet – blandt andet Sollentuna Kommune. Allerede efter et par uger har man konstateret, at der er stor forskel på koncentrationen i klasseværelset, eleverne spiser og sover godt og er fysisk aktive".
Gå aldrig på kompromis med stolens højde
Du kan aldrig kompensere for en forkert højde på stolen med et højt eller et lavt bord. Det bedste er at give eleverne en hæve-/sænkestol, så de selv kan indstille stolen til den højde, der føles behagelig.
Vælg en stol, der fremmer en dynamisk siddestilling
En stol med vippemekanisme giver eleverne mulighed for at vælge mellem hvile og aktivitet, samtidig med at de får en let træning af musklerne. Med en vippemekanisme kan eleverne helt enkelt holde ud at sidde ned i længere tid.
Giv eleverne siddeinstruktioner
Børn er sædvanligvis meget hurtige til at forstå grundprincipperne i, hvordan kroppen fungerer, og så bliver de også motiveret til at sidde rigtigt og tænke over kropsholdningen.
Når man vælger de rigtige møbler til klasseværelset, er det også muligt at skabe læringsmiljøer, der stimulerer indlæringsprocessen og understøtter lærernes arbejde. Møbler, der er ergonomisk udformet og giver fleksibilitet både i forhold til arbejdshøjde og tilpasning til forskellige aktiviteter, giver stærkere og kvikkere elever, der kan klare mere. Og når du vælger: Spørg en ekstra gang om, hvilke akustiske egenskaber, møblerne har. Skolemøbler i et smart design kan også bidrage til et godt lydmiljø, der kan gøre underværker for læringsroen i klasseværelset.
1. According to a survey carried out in Swedish schools by Demoskop on behalf of Kinnarps in 2016.
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe et miljø, der fremmer aktiv læring?
Next EducationVi er her for at hjælpe.
Fra start til slut.
Leder du efter et bestemt produkt? Er du interesseret i at tilpasse en løsning til dine individuelle behov? Eller blot nysgerrig efter at lære mere om hvad vi kan tilbyde dig? Kom i kontakt - vi er her for dig.