Kapitel 4
Guide: Når du skal indrette dine nye kontorrum
Coworking skaber kreative kontordesigns
Coworking er inden for de seneste år eksploderet som ny toptrendy samarbejdsform og er på globalt plan i fuld gang med at skabe en ny æra for kontorrummet - dets sjæl, design og indretning.
Det tyske kontormagasin Deskmag.com anslår, at antallet af coworking spaces på verdensplan er mere end fordbolet fra 5.500 i 2014 til 14.000 ved indgangen til 2018.
Her skønnes over 1,2 mio. iværksættere, freelancere og øvrige kreative ildsjæle at arbejde/samarbejde på de nye populære kontorarbejdsstationer.
Den markante vækst skyldes især erhvervslivets stadig større andel af projekt-, freelance- samt øvrige tidsbegrænsede ad hoc-ansættelser.
Coworking-konceptet viser nye veje til spændende arbejds- og netværksmiljøer samt inspirerende samarbejdsomgivelser i kreativt indrettede kontorrum.
Når du skal indrette dine nye kontorrum
er en praktisk guide til dig og din virksomhed, der går med planer om flytte til og/eller indrette nye kontorlokaler.
Læs her, hvordan fremtidens kontorarbejdspladser vil være indrettet - og tag allerede nu bestik af udvikling og trends, når du prioriterer og designer dine nye kontorarealer.
Den rette indretning af kontorrum og arealer er alfa og omega for virksomhedens fremtidige succes
sociale synergier
Coworking bygger på idéen om, at mindre virksomheder og startups kan indgå i arbejdsrammer og fællesmiljøer, hvor de kan inspirere og bidrage til at udvikle hinandens forretningsidéer.
De sociale synergier samt andre fordele som fleksibilitet og lavere omkostninger tiltrækker stadig flere iværksættere, mindre og nu også større virksomheder til at udskifte deres kontorlejemål med nye moderne coworking arbejdsstationer.
Som lille nystartet virksomhed kan have afgørende betydning at kunne holde udgifterne til kontorleje, kontormøbler og indretning, kantine m.v. nede.
Undersøgelser viser, at op til ni af 10 coworkers vælger at droppe deres daglige kontorrum til fordel for kreative coworking-lokaler for at opbygge flere sociale relationer og større netværk.
Vil du høre mere om løsninger der passer til dit kontor?
Kontakt osFancy & trendy
Coworking-konceptets eksplosive udvikling og udbredelse har skabt stribevis af uhyre fancy og trendy indrettede kontormiljøer og storrum med alternative samt ofte fantastisk kreative, spektakulære designs og møblementer.
De nye coworking spaces har udviklet sig fra det oprindelige ´New Yorker-look´ med rå murstensvægge, gulve og lofter til stadig mere raffinerede og storslåede indretninger med kontormøbler og stationer i fascinerende kombinationer.
Den skærpede konkurrence om kreative iværksætteres gunst gør, at det i dag er de færreste nye coworking faciliteter, der tør åbne op uden wauw effekter.
Blandt nyeste trends begynder nu også større virksomheder, der er for store til at arbejde i eksterne coworking-lokaler, at indrette hippe coworking afdelinger og afsnit inden for deres egne mure.
Coworking viser nye veje til spændende netværksmiljøer i kreative kontorindretninger
global popularitet
Iværksættere og startups, men i stigende grad også etablerede virksomheder vælger coworking som fleksibel, prisbillig platform til at connecte og netværke med andre, finde synergier, stimulere hinanden, idéudvikle og vækste sammen.
Coworking-designs skal rumme en bred vifte af rum, tjenester og faciliteter, der kan forene brugergrupper og skabe fælles platform for konstruktiv networking.
Eksperter fastslår, at coworking-konceptet har opnået sin globale popularitet, fordi dets fleksibilitet kan tilfredsstille næsten alle business-behov, og fordi det indbyder til kommunikation mellem coworkers uanset arbejdsområde og kultur.
Og intet taler for, at coworking-bølgens overvældende sejrsgang og eksplosive vækstrater vil aftage i styrke og intensitet i de næste år frem.
Summa summarum
● Firmaer bruger coworking som genvej til fleksibilitet, networking og innovation
● Coworking-konceptet har genereret stribevis af trendy indrettede kontormiljøer
● Senest begynder også etablerede virksomheder at indrette egne coworking rum
● Coworking indbyder til kreativ networking mellem folk med forskellig baggrund