Tips & genveje
GUIDE: NÅR DU SKAL INDRETTE DINE NYE KONTORRUM
10 tips og genveje til de rigtige kontormøbler
Når virksomheden har besluttet rammer og lokalitet til sit nye kontor-miljø, er den store udfordring at matche kvalitetskrav med de rigtige kontormøbler, så de kan skabe en form- og designmæssig enhed.
Leverandørernes udvalg og mange kvalificerede idéer og forslag til indretning, design og farver etc. kan let føles overvældende og uoverskuelig.
Det gælder derfor om at vælge den rette møbelleverandør og designformidler, der har både det professionelle overblik og de rigtige kvalitetsvarer på hylderne.
TJEKLISTE
1. Kvalitet
Kvalitet koster, men prioriteringer af måske umiddelbart dyre kontormøbler kan vise sig som gode investeringer på den lange bane, fordi de i kvalitet og design holder til gentagne rokader og løbende forandringer af kontorrum og miljø.
2. Ergonomi
Det gode kontormiljø prioriterer medarbejdernes sundhed, sikkerhed og helbred med ergonomiske møbler og designløsninger - kontorstole, hæve-sænke-borde, skærme, tastaturer, mus m.v. - der forebygger muskelsmerter og skader.
3. Design
Kontormiljøets møbeldesign bør ud over at reflektere virksomhedens brand og kultur opfylde rummens krav til kreative funktioner og muligheder for spændende kombinationer, men samtidig bevare et fælles, også æstetisk formsprog.
4. Bæredygtighed
Bæredygtige øko-materialer uden gftstoffer etc. i møbler, design og indretning sikrer medarbejderne et sundere indeklima og profilerer samt brander samtidig virksomheden som CSR- og miljøbevidst, klima- og samfundsansvarlig.
5. Lyd og akustik
Det åbne kontormiljø er sårbart over for forstyrrende støj og kalder på løsninger som møbler og design, skærmvægge, lofter, gulvtæpper, vægdekorationer og kunst, lydtættr bokse m.v. i lydabsorberende kvalitetsmaterialer.
6. Lys og belysning
Kontorrummets design og møbelindretning bør nøje understøttes af de rigtige kombinationer af dagslys og kunstig belysning herunder LED-løsninger, der er i stand til at øge medarbejdernes velvære, trivsel, effektivitet og produktivitet.
7. Farvevalg
Bevidste farvevalg til kontormøbler, inventar og design er meget velegnet til at understrege arbejdsprocesser i rum og miljø, hvor rigtige farvebalancer i vidt omfang kan ´nudge´ og optimere medarbejdernes fokus og effektivitet.
8. Innovation
Kontormøbler, designs og indretninger i det moderne kontormiljø er intelligente, kommunikerer med brugerne med IoT-løsninger, kontorrobotter og snart også kunstig intelligens - et scenario, som fremtidens kontordesign bør tage bestik af.
9. Coworking
Kontormiljøets møbeldesign må i stadig stigende omfang indstille sig på de nye generationers nye (sam)arbejdsformer formet af coworking-bølgens eksplosive udvikling med nøgleord som synergi, fleksibilitet og networking.
10. Kompetencer
At indrette et moderne kontormiljø er et mangesidet projekt, der kalder på møbeleksperter og leverandører med erfaring, kompetencer og et stort overblik til at varetage hele designfasen fra materialevalg til møbelindretning og eksponering.