Kontor, hvor man trives, og som viser virksomhedens værdier

Et funktionelt og inspirerende kontor er vigtigt for at skabe attraktive arbejdspladser og et godt arbejdsmiljø, og gennem indretningen har man en effektiv måde at styrke brandet på. Det er positivt for både kunder og medarbejdere at lade virksomhedens værdier, attituder og identitet afspejle sig i indretningen.

Ny forskning viser, at design har større positiv indvirkning på os, end hvad vi tidligere har haft kendskab til. Der er en tydelig kobling mellem at værdsætte sine omgivelser og være effektiv. Ved at investere i indretningen af arbejdsmiljøet investerer du både i den interne stolthed og i tiltrækningsværdien for nye talenter. Et velfungerende og interessant kontormiljø bliver således en vigtig måde at udtrykke virksomhedens identitet og brand på og samle medarbejderne omkring en fælles vision. 

Kinnarps har mange års erfaring med at skabe identitetsstærke og funktionelle arbejdsmiljøer i samarbejde med vores kunder, forhandlere og arkitekter. At skabe et funktionelt, hyggeligt og brandopbyggende miljø, som appellerer til både kunder og medarbejdere, begynder med en grundlæggende analyse af behovet. Dette for at skabe et tilpasset miljø, som støtter både arbejdsopgaver og arbejdsmåde samtidig med, at det fremmer trivsel og kreativitet.

Indretningsarkitekten om funktionalitet og opbygning af brand

"At udtrykke virksomhedens brand og identitet ved hjælp af indretningen er nu et naturligt ønske hos mange kunder"

Ingrid Ehrnebo, Indretningsarkitekt SIR/MSA hos White Arkitekter i Linköping, Sverige

"Vi begynder altid med en kortlægning af kundens behov og har konstateret, at det bliver stadig mere almindeligt, at kunden ønsker sig et indretningskoncept, som afspejler virksomhedens identitet. Flere og flere forstår koblingen mellem arkitektur og identitet, og at man kan arbejde aktivt med virksomhedens værdier – både eksternt i forhold til kunderne og internt i forhold til medarbejderne. White Arkitekter arbejder i teams, og i virksomheden er der mange forskellige faggrupper, som samarbejder, bl.a. kan der kobles lysdesignere og socialantropologer til et projekt. Frem for alt er det i aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer, at brand og virksomhedsidentitet har fået stadigt mere plads. I de tilfælde, hvor vi har en sådan arbejdsmåde at forholde os til, bliver det selvfølgelig nemmere at forstærke eksempelvis et særligt udtryk, hvis der er et bredt sortiment af materialer og farver at arbejde med. Særligt godt er det, hvis valgmulighederne også findes i udgangspunktet og ikke kun i de produkter, der skal anvendes som blikfang”. Eftersom det er kundens behov, der er afgørende, skal funktionen komme i første række."Også her er det typen af miljø, der er alfa og omega. Hvis det er et offentligt miljø med større slitage og flere krav, der skal opfyldes, vælger jeg materialer først og forholder mig dernæst til de farver, som materialet findes i. Hvis det er et privat miljø, er der undertiden plads til at tage udgangspunkt i farven og derefter vælge materialet”.

Vigtigt med et bredt materiale- og farvesortiment

Ingrid Ehrnebo har indgået i den gruppe af arkitekter, som har samarbejdet med Kinnarps om udviklingen af nye materialer og farver – bl.a. bejdset finér i forskellige farver, som kan matches med tekstiler i flere kvaliteter og farver. For Ingrid er et bredt materiale- og farvesortiment fra en leverandør ikke alene vigtigt for den kreative proces, men gør det også nemmere, når hun skal opfylde sine forpligtelser over for kunden. ”Som indretningsarkitekt SIR/MSA må jeg ikke være forudindtaget eller anbefale et bestemt materiale eller udvalgte produkter, blot fordi jeg selv foretrækker dem. Med titlen følger en forpligtelse til at være upartisk og økonomisk uafhængig i forhold til det, jeg anbefaler. Jeg har et ansvar i forhold til at foreslå de løsninger, der er de bedste i forhold til kundens behov, og det tror jeg faktisk ikke, at alle er klar over. I min funktion som arkitekt hjælper jeg kunden med at finde de bedste løsninger ud fra både et funktionelt og æstetisk perspektiv samt ud fra de relevante lovkrav”.

Mere fri kreativ proces

Muligheden for eksempelvis at kunne arbejde med flere farver inden for den samme farveskala og matche dem mellem forskellige typer af materiale og produkter, gør den kreative proces mere fri. "Der er således mulighed for at gå "all in", hvilket kan være meget effektfuldt under de rette omstændigheder. Hvis man har et større miljø, hvori der skal indgå mange elementer, er det min erfaring, at det ofte bliver bedre, hvis man deler det hele lidt op og arbejder med farver tone i tone." Igen afgøres muligheden for at lege med farver og materialer af miljøet og kundens behov. "Indretning er et komplekst puslespil, hvor æstetik og brandopbygning skal forenes med funktion samt mange forskellige love og normer med hensyn til bl.a. sikkerhed, ergonomi og tilgængelighed."

"Med flere valgmuligheder bliver arbejdet fra vision til virkelighed mere kreativt. Bejdset finér gør, at træfølelsen bliver ægte, da man fortsat kan se, at det er et naturmateriale. Jeg synes, at det er nemt at få bejdsninger til at harmonere med den øvrige indretning, at finde udgangspunktet i bejdsningen og kombinere den med andre materialer"

Ingrid Ehrnebo, indretningsarkitekt SIR/MSA

Sådan tænker Ingrid:

Design_Branding_07.jpg

Ærlige materialevalg skaber et miljø, vi kan forholde os til

Ingrid undgår i videst mulig udstrækning at anvende materialer, som imiterer et andet materiale. Med ærlige materialer mener hun, at de siger noget om deres indhold: Hvis det ligner træ, er det således enten massivt træ eller finér.

Design_Branding_06.jpg

Farvevalg

I stedet for at forsøge at finde den samme farve på forskellige materialer anvender Ingrid gerne farver, som ligger tæt på hinanden inden for én og samme skala.

KCS_Pink_Veneer_HalfWidth.jpg

Bejdsning og lakering

Bejdset og lakeret træ giver helt forskellige indtryk. Bejdset finér på et møbel giver et blødere indtryk end en dækkende lakering. Træets årringe ses igennem bejdsningen og giver en visuel dybde.

Find både identitet og funktion ved valg af materiale

Indretningen og valget af materiale og farver er med andre ord vigtige for kontormiljøets identitet og funktionalitet. Derfor tilbyder vi vores Kinnarps Colour Studio, som er en bred og dyb kollektion, der indeholder forskellige materialer, strukturer og farver (stof, læder, laminat, finér, metal, akryl, plast og glas). Materialerne er testet og certificeret for at garantere god funktionalitet og kvalitet i mange forskellige miljøer – uanset om man har brug for vaskbare tekstiler, aftørringsvenlige skriveborde eller høj brandsikkerhed. De materialer, vi vælger at inkludere i vores standardsortiment, udvikles i tæt samarbejde med arkitekter og indretningsarkitekter for at sikre, at Kinnarps Colour Studio har en bredde og funktionalitet, som inspirerer og gør den kreative proces nemmere. 

 

Gå på opdagelse i alle vores materialer i Kinnarps Colour Studio