Vi skal altid tale om mennesket, ikke sygdommen
Gun Aremyr, ekspert inden for demensområdet
Det ligger altid lige for at drage konklusioner om verden og andre mennesker på baggrund af ens egne erfaringer, oplevelser og behov. Når det handler om personer med demenssygdom, kan der nemt opstå fejl, navnlig hvis man går i fælden med at se gruppen frem for individet.
”Selv om vi får nye behov og forudsætninger for at kunne leve et godt liv, hvis vi rammes af demenssygdom, har vi altid vores egne unikke livshistorier med os i bagagen, og de skal afspejles i det fysiske miljø, hvor vi bor og opholder os. Vi skal altid tale om mennesket, ikke sygdommen,”siger Gun Aremyr.
Et fysisk miljø, som dufter godt, er æstetisk tiltalende og imødekommende, signalerer, at jeg fortjener at have det fint omkring mig. Det kan også sænke blodtrykket og reducere behovet for smertelindring.
Gun har arbejdet inden for demensområdet siden slutningen af 1980'erne og har mødt masser af mennesker og miljøer i rollen som arbejdsterapeut, pårørendekonsulent, forelæser og forfatter. Én ting er hun sikker på: et velgennemtænkt fysisk miljø gør livet lettere på en række forskellige områder for personer med kognitive funktionsnedsættelser.
”Blandt andet bliver behovet for hvile større, og man skal hvile sig flere gange om dagen for, at hjernen skal kunne følge med. Her kan eksempelvis lænestole, der er placeret langs med et gangareal, bidrage til en god balance mellem aktivitet og hvile, gerne suppleret med en mulighed for at vælge at lytte til musik eller nyde en udsigt mod naturen”, siger hun.
Indretningen skal også bidrage til tryghed, f.eks. gennem inkluderende møbler, som er stabile og beklædt med ensfarvede stoffer, da småmønstret stof kan opleves som insekter af personer med demenssygdom.
”Også placeringen af møbler påvirker oplevelsen af rummet. At møbler står overfor hinanden kan føles truende, her er det bedre at stille dem lidt skråt mod hinanden. At sidde i et hjørne føles trygt, derfor er sofaer med mellem-armlæn også velegnede. Naturligvis skal der ikke stå møbler i vejen nogen steder”.
Når det handler om muskler- og led, anbefaler hun robuste siddemøbler med god siddehøjde, som er nemme at sætte sig i og rejse sig fra, eftersom det skaber en følelse af selvstændighed og en mulighed for at klare sig selv uden hjælp. Ved at skifte siddestilling er der også andre muskler, der aktiveres, og tryk reduceres.
Når Gun Aremyr taler om vores sanser er der tale om syv sanser, som foruden syns-, høre-, føle-, duft- og smagssans også omfatter muskler- og led samt balanceevnen.
”Med nedsat balanceevne er det selvfølgelig vigtigt med stabile møbler, som man kan støtte sig til. Vuggende lænestole stimulerer balancen og virker beroligende, så en gyngestol kan have positive effekter,”siger Gun Aremyr.
Visuelt tydelige rum, som ikke føles rodede, har en plejende funktion. Særskilte farver på eksempelvis toiletdøre og stole og tydelige markeringer omkring lysknapper letter orienteringen og øger følelsen af frihed og selvstændighed.
”Lukkede døre kan derimod skabe en følelse af indelukkethed og bidrage til aggressivitet, mens glasdøre kan være svære at opfatte, hvilket gør, at man går ind i dem. Udsigt mod naturen eller billeder med naturmotiver er ofte positivt,”siger Gun Aremyr.
”Når det gælder valg af farver, er det vigtigt at huske på, at hvis en lænestol eller sofa har farvetoner, der opleves som varme, føles de ofte mere imødekommende at sætte sig i. Når man anvender kontrastfarver, skal det være mættede farver snarere end lyse pastelfarver.”
Hun fortsætter: ”Det aldrende øje har en tendens til at opleve farver som mindre intense, så hvis væg- og gulvfarver ligner hinanden, bliver rummet svært at orientere sig i. Det er også nemmere at skelne mellem røde og gule nuancer end mellem blå og grønne.”
Alt dette påvirkes også af lyssætningen. En god belysning, som bidrager til døgnorientering, øger livskvaliteten. En enkel tommelfingerregel for at understøtte koncentration og orientering er 80 år = 80 watt, eller ca. 1.200 lumen.
Dufte, som skaber en hjemlig følelse, f.eks. duften af nybagte boller, er en anden ting, som stimulerer sanserne, fungerer sundhedsfremmende og også kan bidrage til, at maden smager bedre. Stærke lugte fra rengøringsmidler,
som skaber associationer om sygehus, har derimod den modsatte effekt.
”Et fysisk miljø, som dufter godt, er æstetisk tiltalende og imødekommende, signalerer, at jeg fortjener at have det fint omkring mig. Det kan også sænke blodtrykket og reducere behovet for smertelindring,”siger Gun Aremyr.
Det er en effekt, som også berøring kan give, og bløde runde former med velkendte materialer såsom træ, stof og læder føles trygt. En anden måde at skabe positive associationer på er med lyde som f.eks. bølgeskvulp og fuglesang.
Hvordan omsætter vi al den viden i praksis?
Gun Aremyr siger, at det vigtigste er dygtigt, indlevende og nærværende personale, som får mulighed for at være med til at påvirke, hvordan det fysiske miljø skal udformes.
”For de mennesker, vi taler om her, er et sundhedsfremmende miljø et miljø, hvor jeg kan leve godt, selv med kognitive funktionsnedsættelser. For at skabe bæredygtighed skal man satse på kvalitet. Møblerne skal være æstetisk tiltalende og samtidig være fleksible og nemme at anvende, rengøre, forny og flytte."
Det betyder, at gennemtænkte funktioner virkelig gør en forskel.
”Det er nemt at skabe utryghed hos mennesker med demenssygdom. I så fald er der behov for både mere personale og medicinering. Det medfører dårligere sundhed, livskvalitet og økonomi for kommunen og omvendt. En gennemtænkt, institutions- og individtilpasset indretning skaber positive cirkler for alle.”
1.
Anvend kontrastfarver for nemmere orientering. Et rum, hvor gulv, vægge, døre og indretning har kontrastfarver, bliver nemmere at orientere sig i.
Det skaber en følelse af tryghed og selvstændighed og mindsker utryghed og frustrationer.
2.
Indret med bløde lyde. Møbler, som ikke giver skrabende lyde fra sig, og lydabsorbenter skaber et roligt miljø. Perlende vand og musik kan være både beroligende og stimulerende, hvis man kan vælge om og hvornår man vil lytte.
3.
Tænk på, at øjet forandres med alderen. Belysning er vigtig for at forebygge ulykker, lette orienteringen, give døgnrytme og skabe fokus ved spisebordet. Husk, at oplevelsen af farve forandres med årene.
4.
De rette møbler skaber et trygt og sikkert miljø. Sofaer og lænestole, som er nemme at sætte sig i og rejse sig fra, øger selvstændigheden.
Ægte, naturlige materialer og bløde kanter øger trygheden. Betræk, som er nemme at tage og vaske, gør, at miljøet føles indbydende.
5.
Et hjem skal føles hjemligt. Demensboligen er hjemme for beboerne. Når det føles hjemligt, får beboerne en følelse af harmoni, inklusion og tryghed. Og husk at indrette, så også børn og børnebørn føler sig velkomne!
