Hultahuset i Borås er et åbent mødested for unge såvel som gamle. Her kommer man for at læse lektier, danse, spille, få vigtig information om samfundet eller blot hænge ud med vennerne. En mangfoldighed af mennesker og aktiviteter, som stiller store krav til indretningen.
Et mødested, hvor folk i alle aldre er velkomne, og en måde at værne om den kraft, der skabes i et samfund, når mennesker mødes på tværs af generationer. Det er visionen for Hultahuset i Borås. Her har kommunen samlet ting som borgerservice og åbne virksomheder for både seniorer og ungdommen. Der er mulighed for at tage kurser, deltage i forskellige aktiviteter, møde venner – og selvfølgelig bare komme ind og få en kop kaffe i caféen. En af de mange udfordringer, som Kinnarps i Borås stod over for, da Hultahuset skulle indrettes, var, at lokalerne skulle fungere og føles attraktive for både den unge og den ældre generation. De to nøglebegreber var fleksibilitet og langsigtethed.
Grundforudsætningen er, at vi nu har fået en helhedsløsning med alt lige fra møbler til gardiner og blomster, der er tilpasset virksomhedens krav. Det er også vigtigt, at indretningen passer til alle aldre, både i forhold til hvordan den ser ud, og hvilke funktioner den har. Fint er fint, uanset hvor gammel man er.
Samtidig er der en del løsninger, som er mere alderstilpassede. For eksempel de lidt bredere lænestole med stabile armlæn og sofaer, der er bløde, men alligevel nemme at rejse sig fra. Her findes også høje borde med barstole og skrivebordspladser med kontorstole, som passer godt til f.eks. lektielæsning.
Det skal føles varmt og imødekommende alene at være i lokalerne. Og samtidig skal vi tage hensyn til forskellige funktionskrav. Vi mærker tydeligt, at den betænksomhed, som indretningen udstråler, smitter af på vores besøgende.
Også de mange forskellige aktiviteter i Hultahuset stiller krav til indretningen. Fleksible løsninger gør det nemt at ændre møbelkombinationer, så de passer til aktuelle aktiviteter og behov. Indretningsløsningen omfatter stabelbare stole og sammenklappelige borde med hjul, så rummet hurtigt kan forvandles fra f.eks. en forelæsningssal til et dejligt stort dansegulv. Det bidrager også til en god helhedsergonomi for både personalet og de besøgende. Gennemtænkt farvevalg, fleksibel belysning samt en indretning, der bidrager til en god akustik, er det, der skaber en harmonisk helhed. Der er plads til både store og små grupper – og til dem, der ønsker eller har behov for at være alene.
En af pointerne med Hultahuset er, at lokalerne og møblerne skal bruges så mange dage om året og så mange timer i døgnet som muligt. Materialer og farver er valgt med omhu til at være ekstra hårdføre, og betrækkene kan vaskes. Ud over de åbne miljøer til de besøgende er der også spisestuer, hvilerum og skrivebordspladser til personalet. "Det er et projekt, hvor vi bidrager med det, der er Kinnarps’ styrke – at designe virksomhedstilpassede helhedsløsninger, der også lever op til mange forskellige krav", siger teamet hos Kinnarps Borås.
Vi skal have slidstærke møbler, der tåler intensiv brug. Med Kinnarps ved vi, at vi får høj kvalitet og møbler, der holder længe.
Hultahuset er det tredje mødested, som Kinnarps har indrettet for Borås by. Da vi taler med Åsa Gunnesson og Nezanet Ghebrezghi, har Hultahuset været i gang i nogle måneder. De øvrige mødesteder har derimod nogle år på bagen. "De er stadig lige så flotte, som da de blev indviet. Det er faktisk svært at forstå, at indretningen ikke er blevet mere slidt", siger Nezanet Ghebrezghi.