Vi har leveret indretningsløsninger i et godt stykke tid nu og bestræber os på at give dig en stadigt bedre service. Med ubegrænset nysgerrighed tilstræber vi at levere flotte indretningsløsninger, der hjælper dig og din organisation med at holde motivationen, produktionen og det gode humør oppe. For os er indretning ikke kun møbler: Det handler også om at kombinere godt design med vores omfattende ekspertise, til at understøtte kreativiteten og effektiviteten, og om at forvandle vores viden om ergonomi og trivsel til miljøer, hvor der kan skabes en holdbar forretning og individet trives. Sidst men ikke mindst handler det om at sikre bæredygtighed og ansvarlighed i alt, hvad vi laver. Det er kun, når vi leverer på alle disse parametre, at vi har gjort vores arbejde. Når vi har succes, ved vi, at I får succes – og på den måde kan vi virkelig gøre en forskel for virksomheder, individet og planeten.
Det kalder vi: Succesfuld indretning.
Når man skaber et kontor, der fremmer trivsel og produktivitet, er det vigtigt at indrette et arbejdsmiljø, som støtter både arbejdsmetoderne og medarbejderne. Nøglen til succes er at tage højde for behovene hos alle typer personligheder og skabe rum, der understøtter de forskellige aktiviteter, som udføres i løbet af dagen. Med KINNARPS NEXT OFFICE® tilbyder vi forskning, strategi og rådgivning, så vi kan skabe dit ideelle kontor.
Det fysiske miljø på skoler og uddannelsesinstitutioner er meget vigtigt for læring og ny viden. De rette møbler og udstyr støtter læringen på både formelle og uformelle uddannelsesinstitutioner. Derfor er det vigtigt at skabe attraktive, ergonomiske og fleksible miljøer, der støtter studerende og lærere i deres læring og udvikling. Med KINNARPS NEXT EDUCATION® tilbyder vi forskning, strategi og vejledning til at skabe aktive læringsmiljøer.
Et miljø, hvor man trives, er et miljø, hvor den enkelte føler sig tryg, stimuleret og inkluderet – miljøer, som forbedrer velværet for alle, der opholder sig i dem, hvad enten det er patienter, personale eller familiemedlemmer. Med KINNARPS NEXT CARE® tilbyder vi en forståelse af, hvordan plejemiljøer aktivt kan indrettes for at stimulere helingsprocessen, og af de krav, der bør stilles til indretningsløsningerne.
Bæredygtighed helt fra begyndelsen
For os i Kinnarps er bæredygtighed en naturlig del af vores daglige arbejde. Det er i vores DNA – og har altid været det. Vi tager ansvar for hele produktionskæden; hele vejen fra det første design til brug og genbrug af vores produkter.
Bæredygtighed helt fra begyndelsen
Ergonomi for alle
Alle vores indretningsløsninger er bygget til at holde. Endnu vigtigere er, at de er bygget til, at du og din virksomhed kan holde. Det skaber et mere sundt, mere positivt og mere produktivt miljø. Med andre ord: Det er ikke kun godt for dine medarbejdere at prioritere ergonomien – det er også godt for din forretning.
Ergonomi for alle
Vores naturlige arv stammer fra den skandinaviske designtradition. Derudover har vi tilført international inspiration og anvendt Kinnarps' filosofi. Denne blanding er det, der giver den unikke følelse ved vores produkter – med den rette ergonomi, form og funktion. Hvis I ønsker at skabe attraktive rum og sunde arbejdsmiljøer er det meget vigtigt, at jeres kontor er både funktionelt og inspirerende. Gennem omhyggeligt design kan I på effektiv vis styrke jeres brand samt virksomhedens produktivitet. Valg af materialer er også vigtigt for kontormiljøets identitet og funktionalitet. Vores Kinnarps Colour Studio giver nem adgang til i hundredvis af bæredygtige, kreative og flotte materialer. Materialer, der er udviklet i samarbejde med arkitekter og indretningsdesignere for at sikre fleksibilitet og funktionalitet, der inspirerer til kreativitet og produktivitet.
Sådan startede det hele
Vores historie startede i 1942, da det unge par Evy og Jarl Andersson købte et snedkerværksted i den lille svenske by Kinnarp. Sidenhen er virksomheden vokset støt, og både børn og børnebørn har bidraget til denne udvikling. Evy kaldte tit Jarl for "optimisten". De var drevet af deres overbevisning om, at alt, omend godt, altid kan forbedres lidt. En tilgang, som stadig har dybe rødder i vores virksomhed i dag. Alt dette for at vores kunder, som anvender vores produkter og løsninger, skal føle sig lidt bedre tilpas. Og få lavet lidt mere. På en langsigtet, bæredygtig måde.
I dag er vi en stor international indretningsdesignvirksomhed, som stadigvæk er kendetegnet ved den samme ægte nysgerrighed og jordnære iværksætterånd, som drev vores grundlæggere.
Evy og Jarl Andersson grundlagde Kinnarps i 1942 med to medarbejdere på deres hold. I første omgang blev der lavet møbler på bestilling, primært til arkitekter. I 1943 begyndte Kinnarps at levere jalousiskabe til den svenske regering, og tre år senere underskrev virksomheden sin første kontrakt med regeringen. Siden da har Kinnarps været en loyal leverandør af arbejdspladsløsninger til den offentlige sektor.
Kinnarps investerede i sit første komplette kontormøbelsortiment og lavede det første katalog i 1952. Den nye fabrik stod klar og gav Kinnarps den nødvendige plads til at udvide produktionen af stole. I 1959 begyndte Kinnarps at levere møbler med sin egen lastbil og samle møblerne på kundens kontor for at sikre kvaliteten hele vejen til kunden. Ved at pakke produkterne i genanvendelige tæpper i stedet for engangsemballage, reducerede man affaldet og gav plads til flere produkter i lastbilen.
I begyndelsen af 1960'erne havde Kinnarps 34 medarbejdere og en årlig omsætning på 2 mio. svenske kroner. I 1968 åbnede firmaet sit første showroom i Stockholm. I løbet af 1960'erne blev produktsortimentet udvidet, og Kinnarps lancerede ordrerelateret produktion.
Henry Jarlsson, Evy og Jarls ældste søn, overtog rollen som CEO i 1973. Kinnarps lancerede sine møbler i London i 1974 og etablerede sig på eksportmarkedet. I 1977 købte Kinnarps en briketpresser til træaffald. Briketterne reducerede brugen af fyringsolie og gjorde brug af det uundgåelige træaffald fra fabrikken.
I midten af 1980'erne besluttede virksomheden at investere i en ny og omfattende møbelserie. Bløde møbler og konferencemøbler blev tilføjet til Kinnarps' standardsortiment. I løbet af dette årti købte Kinnarps leverandøren Granstrands og investerede i en ny fabrik i Skillingaryd i Sydsverige. Kinnarps lancerede en opløsningsmiddelfri UV-lak (1980), så de kunne tilbyde hårde, holdbare overflader uden at skade miljøet. Siden 1980'erne har vi reduceret vores udledninger med 90 % ved at have miljøvenlig innovation centreret i vores forretningsmodel.
I 1991 udviklede og producerede Kinnarps det første elektriske justerbare bord, som tilbød alternative stillinger til skrivebordsarbejde. I 1993 bliver Kinnarps den første møbelproducent i Sverige, der får sit kvalitetsstyringssystem certificeret i henhold til ISO 9001. I 1997 blev virksomhedens miljøledelsessystem ISO 14001-certificeret. Samme år kom Kinnarps også med i EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS). Virksomheden samarbejdede med leverandøren Reiners i løbet af 1990'erne, og i slutningen af 1999 blev Reiners en del af Kinnarps-koncernen.
I begyndelsen af det nye århundrede vandt Kinnarps to priser: Balanced Scorecard Hall of Fame Award og Competence Company of the Year i Sverige. Virksomheden etablerede sig på flere nye markeder samt opkøbte designmøbelfirmaerne Klaessons, Materia og Skandiform. I starten af 2000'erne lancerede Kinnarps også Kinnarps Next Office, der tilbyder forskning, strategi og rådgivning med henblik på at skabe skræddersyede kontorer til kunderne.
Kinnarps fortsatte sit bæredygtighedsarbejde med lanceringen af The Better Effect Index – det første omfattende bæredygtighedsværktøj til indretningsløsninger. I 2018 lancerede virksomheden to nye koncepter: Kinnarps Next Education, der tilbyder forskning, vejledning og strategi i forbindelse med aktive læringsmiljøer, og Kinnarps Next Care, der er en styringsmetode til skabelse af plejemiljøer.
Kinnarps tilbyder indretningsløsninger til kontorer, skoler og sundhedsvæsenet. Hele værdikæden er kendetegnet ved høj kvalitet og lav miljøpåvirkning – fra råmaterialer til færdige arbejdspladsløsninger. Kinnarps er en af Europas største producenter af indretningsløsninger med aktiviteter i 40 lande.
Leder du efter et bestemt produkt? Er du interesseret i at tilpasse en løsning til dine individuelle behov? Eller blot nysgerrig efter at lære mere om hvad vi kan tilbyde dig? Kom i kontakt - vi er her for dig.