Hvad ville det indebære at bo i fremtidens ældrebolig? Da Skyhill tegnede Myntans ældreboliger på foranledning af Nyköping kommune, valgte de at fokusere på boligmiljøet som en oplevelse.
”Vores ambition var, at hver afdeling af Myntan, til trods for sin store størrelse, skulle føles personlig og hjemlig. Derfor er sygeplejerskekontorer, personalets omklædningsrum og personalerum placeret i direkte tilknytning til husets forskellige beboerafdelinger”, fortæller Magnus Jansson, arkitekt MSA hos Skyhill.
På Myntan får beboerne mulighed for at klare sig selv i så stor udstrækning, som de kan og ønsker, og bibeholde deres personlige interesser og ønsker. Lejlighedernes udformning er i mangt og meget styret af kravene til sikkert arbejdsmiljø, som skal overholdes, og af de pladsmæssige begrænsninger, som de økonomiske rammer udstak. Men hjemlighed og positiv distraktion i form af udsigt har været i centrum. Hver lejlighed har et fransk vindue for udluftning og en stor karnap, som giver et smukt og interessant lysindfald. Planløsningen har givet en stor flade, hvor beboeren eksempelvis kan stille blomster og fotografier, og vinduet er så tilpas lavt placeret, at man skal kunne se ud, selv om man er sengeliggende. Materialevalget har haft stor betydning! For hjemlighedens og robusthedens skyld valgte man eg som træsort. Til indretning og lejlighedsdøre valgtes finér og massivt træ på sokler og beskyttelse. I køkkenet og ved anretterbordet i lejlighederne er der anvendt en smuk sandstensfarvet granitkeramik, og i badeværelserne står den mørkegrå mosaik i kontrast til de hvide fliser.
Stolen Knut, som er let at pakke væk og stable, gør det nemt at variere rummets anvendelse.
Sofaen Kurbits giver behagelig hvile efter gåturen eller indbyder til et tiltrængt gensyn med naboen.
Den stilrene gyngestol Curt giver tidløs stimulans uanset placering.
For så vidt muligt at kunne opfylde beboernes ønsker om selvstændighed og personalets behov for ergonomiske løsninger er lejlighederne også udstyret med en række praktiske løsninger. Badeværelserne har specialindretning: eksempelvis er toiletstole og håndvaske hæve-/sænkbare. Til entréen er der et gennemrækningsskab, som bidrager til og gør, at beboeren kan klare sig selv, så længe det er muligt. I lejligheden er der også en lille anretterindretning, hvor det ene vægskab er udformet som et tørreskab.
Fællesrummene er indrettet efter de samme principper. Fra alle opholdsstuer er der brede vinduesdøre ud til store terrasser og altaner. Hvis man ikke selv kan komme derud, men alligevel gerne vil mærke den friske luft, er der mulighed for at rulle en seng eller stol ud. I tilknytning til opholdsstuerne er der en fælles spiseplads, som igen ligger i forbindelse med køkken- og opvaskerum. Køkkenet er dels udformet til at være et effektivt arbejdskøkken, hvor personalet kan arbejde i et godt arbejdsmiljø, men også som et større hjemmekøkken. Det er jo faktisk beboernes køkken! På hver beboerafdeling er der også masser af plads til socialt samvær. Alle kunst-, farve og materialevalg til beboerafdelingerne er foretaget i samråd med repræsentanter for de forskellige personalegrupper og pensionistforeningen i Nyköping.
Velkommende miljøer, uanset om det er en lounge, en ventesal eller et rum, hvor man går eller kører hen for at være sammen med andre – såsom caféen eller spisesalen – stiller høje krav til fleksibilitet. Bordene skal kunne tilpasses eller allerede være tilpasset til rullestole. Stole skal nemt kunne flyttes og må heller ikke støje for meget. Ved at indrette med stolen Knut kan aktivitetsrummet på Myntan nemt omdannes fra et indbydende selskabsrum til et gyngende dansegulv.
”Jeg mener, at lyse lokaler og livlige farveskalaer er vigtige for at skabe et indendørs miljø med herlig variation og en følelse af hjemlighed”.
Spisesal med en let og luftig møblering med stolen Björn og bordene Knop. Tilpasset for at beholde en behagelig akustik og samtidig tilbyde en hyggelig møblering.