De syv sanser

Der hersker ingen tvivl: Et miljø, der appellerer til alle vores fem sanser, får os til at føle os trygge og glade – det være sig duften af friskbrygget kaffe, solen, der varmer gennem et tyndt gardin eller bløde lagner mod huden. Men når det kommer til demenssyge, er der yderligere to sanser, som er vigtige at have med i tankerne.

Gun Aremyr har arbejdet inden for demensområdet siden slutningen af 80'erne og har i sin rolle som arbejdsterapeut, pårørendekonsulent og fore­dragsholder mødt masser af mennesker og boliger under­vejs. Det blev tidligt meget tydeligt, hvordan et velgennem­tænkt fysisk miljø kan gøre livet lettere på en række forskellige områder for personer med kognitive funktionsnedsættelser. Mens den absolut vigtigste læring var, at alle er forskellige og har deres egne unikke livs­historier, så var der også nogle generelle ting at tage hensyn til, såsom de syv sanser. 

– De fem ydre sanser gør, at vi ved, hvor vi befinder os i verden, de to indre, muskel­ og ledsansen og balancesansen gør, at vi kan mærke den i vores krop, forklarer hun. 

– Jeg så for eksempel, at når en person med demenssygdom opfatter et mørkt tæppe som et hul, og led­ og muskelsansen efterfølgende fortæller, at det er det ikke, når den syge går ud på tæppet, så skaber det en masse unødig uro og stress. 

En sund hjerne tolker hele tiden og husker ting, men når man ikke kan huske, bliver den viden ikke ved med at være der, og personen bliver lige så overrasket og bange, hver gang forbindelsen mellem sanserne ikke stemmer overens. Man taler om, at raske menneskers hjerne husker ting, men når hukommelsen svigter, skal man bruge sanserne til at kunne genkalde sig noget. Gun nævner som eksempel: Forestil dig, at du tager hånden ned i tasken for at fiske en mobiltelefon op, og i stedet får du fat i en blød, gammel frugt ... Ja, vi har vel alle oplevet noget lignende og kan genkende følelsen.

– Så bliver du forskrækket, ikke? Kortisol og adrenalin går i gang, og det giver en reel stresspåvirkning. Hvis man som demenssyg ikke kan stole på sine omgivelser, så følger den følelse af ubehag én gennem hele dagen, siger Gun.

Refleksionskort

Gun Aremyr og kollegaen Bertha Ragnarsdóttir har ud fra deres lange erhvervserfaring inden for demenspleje ­udarbejdet­ en­ boks­ med­ refleksionskort.­ Tanken­ er,­ at­ personalet i hjemmeplejen eller på plejecentre skal have et redskab­ til­ at­ reflektere­ over­ etisk­ vanskelige­ situationer,­ hvor­ man­ vil­ det­ bedste,­ men­ hvor­ kommunikationen­ med­ de­­ pårørende­ er­ gået­ i­ hårknude.

Det er lige så vigtigt at skabe tryghed hos de pårørende som hos­ personalet.­ Og­ det­ kræver­ nogle­ gange­ en­ del­ omtanke­ og­ refleksion.­ Da­ kan­ disse­ kort­ med­ scenarier­ fra­ almindelige­ situationer­ være­ en­ god­ hjælp­ på­ vejen­ til­ større­ forståelse.

Læs­ mere­ om­ refleksionskortene­ på gunaremyr.se.

De rigtige møbler og materialevalg gør en forskel

Balancen er også noget, der ofte svigter hos demenssyge. Derfor er det vigtigt at kunne stole på, at møblerne i rummet kan fungere som støtte. Robuste, solide møbler, der er nemme at sætte sig i og komme op af, bidrager til følelsen af selvstændighed. Indretningen bør også bidrage til tryghed ved at være troværdig. Det vil sige, at materialerne er, hvad de ser ud til at være, at en træoverflade virkelig giver følelsen af træ og ikke i virkeligheden er en hård plastoverflade. 

– Jeg føler mig roligere og mere tryg og har lettere ved at opleve glæde i et miljø, hvor jeg ikke behøver at være på vagt. Og det er jo egentlig derhen, vi gerne vil, når vi indretter for alle, men det er helt afgørende for livskvaliteten for personer med demenssygdom. En gennemtænkt institutions­ og individtilpasset indretning virker sundhedsfremmende for både personale og beboere.

– I dag taler vi om demensvenlige samfund, men det, der er en støtte for dem, er jo ikke en hindring for andre, snarere tværtimod. 

5x tips

til plejemiljøer for personer med demenssygdom

1. Skab kontraster for bedre orientering

Gulve, vægge, døre og indretning i kontrastfarver letter orienteringen i et rum og skaber en følelse af selvstændighed for beboeren. Tydelighed reducerer også uro og frustrationer.

2. Dæmp lydbillederne

Sørg for, at møblerne ikke afgiver skrabende lyde, og tilføj gerne lydabsorberende elementer i rummet. Blød musik og naturlyde kan være beroligende og stimulerende, hvis beboeren selv kan vælge, hvornår vedkommende vil lytte til det.

3. Hav synsændringer med i tankerne

Den rigtige belysning forebygger ulykker, gør det lettere at orientere sig og påvirker døgnrytmen. Husk, at oplevelsen af farve ændrer sig med årene.

4. Et trygt miljø med de rigtige møbler

Siddemøbler, som er nemme at sætte sig i og rejse sig fra, øger selvstændigheden. Og ærlige, naturlige materialer eliminerer overraskelser og øger følelsen af harmoni og tryghed.

5. Skab en hjemlig stemning

Når den enkelte bolig føles hjemlig, bliver beboerne trygge. Husk, at børn og børnebørn også skal føle sig velkomne!