Kinnarps Colour Studio hjælper dig med at vælge det rigtige materiale og farve til det rigtige sted

Kinnarps Colour Studio (KCS) er Kinnarps materialesortiment til kontorer, skoler samt pleje- og sundhedssektoren. Sortimentet består af nøje udvalgte tekstil-, træ-, metal- og plastmaterialer, der er testet til at passe til disse miljøer. Med en farveskala, der er nem at matche, og en holdbar profil gør KCS-sortimentet det nemt at vælge det rigtige materiale og den rigtige farve til det rigtige sted og den rigtige aktivitet. Christina Wiklund, Colour, Material and Finish Manager hos Kinnarps, er ansvarlig for KCS. Her fortæller hun mere om sortimentets fordele.

Hvornår og hvorfor opstod KCS?

Tanken om et standardsortiment har altid eksisteret, men KCS fik sin nuværende form i 2005. I begyndelsen havde vi få tekstiler og et par farver at vælge imellem, men efterhånden som vi voksede, begyndte vi at bruge sortimentet mere som et værktøj. Så udviklede vi det visuelle oplæg vi har i dag – en væg, hvor tekstiler, træ, metal og plast i udvalgte farver vises på en overskuelig måde.

KCS-sortimentet har en tidløs harmoniseret farveskala, som nemt matches med den øvrige indretning. Det gør det nemt at skabe fleksible indemiljøer, der kan tilpasses, hvis behovene skulle ændre sig. Alle de materialer, vi tager ind i KCS, er nøje udvalgt, testet og kvalitetssikret til at opfylde kravene til offentlige miljøer. Det er en lang proces, inden et materiale bliver standard i KCS. Vores tekstilleverandører plejer at sige, at hvis et tekstil kommer ind i Kinnarps Colour Studio, så klarer det alt.

Vi stiller højere krav end mange andre. Dels fordi vi ønsker, at vores møbler skal holde rigtig længe, dels fordi kunderne skal kunne føle sig trygge, når de vælger et materiale fra KCS. Uanset hvad de vælger, kan de være sikre på, at det er af høj kvalitet. For eksempel er alle vores tekstiler slidstærke nok til at holde til mindst 50.000 martindale, sammenlignet med det mest almindelige krav til offentlige miljøer, som ligger på 35.000 martindale.

Vi stiller også krav til brandsikkerhed. Uld er naturligt brandsikkert, fordi det har en højere fugtighed end luften, men for at sikre os, at vores polyesterstoffer også er brandsikre, bruger vi kun polyester af typen FR eller Trevira CS. Disse tekstiler er vævet på en måde, der gør dem naturligt flammehæmmende og nemmere at vaske. Det betyder, at man ikke behøver at efterbehandle dem, og på den måde undgår vi unødvendig brug af kemikalier.

Kcs-logo-Transparant.gif


Square big_christina.jpg

Christina Wiklund, Colour, Material and Finish Manager, Kinnarps

I betragtning af de høje krav, er det da ikke en udfrodring at tilbyde et bredt sortiment?

Det vil jeg ikke sige. Vores sortiment består af over 300 kvalitetssikrede materialer i nøje udvalgte farver. Derudover sælger vi også specialmaterialer, som ikke indgår i KCS-sortimentet, men der bliver mindre og mindre af specialvarer. Flere og flere opdager fordelene ved at vælge materialer, hvor holdbarhed og kvalitet er sikret.

Vidste du, at...

Et tekstils slidstyrke måles i martindale. Martindaletesten bliver foretaget ved at tekstilet spændes fast og friktionstestes. Slidstyrken angives i antal omgange, som tekstilet kan modstå, før to tråde knækker. Alle tekstiler i KCS har en score på mindst 50.000 omgange.

"Vi har over 300 kvalitetssikrede materialer og farver i vores sortiment".

Christina Wiklund, Colour, Material and Finish Manager, Kinnarps

Hvilke miljømærkninger og certificeringer arbejder I med?

Vi har sikret os at alle vores materialer fremstilles under miljømæssigt og socialt ansvarlige forhold, og vi arbejder desuden med en række mærkninger. Alle nye produkter, vi udvikler, skal opfylde Möbelfakta, en mærkning, der stiller skrappe krav til miljøpåvirkning og leverandørkæder.

Til vores tekstiler arbejder vi med EU Ecolabel og OEKO-TEX®. For at vi kan tage et tekstil ind, skal det opfylde Möbelfakta og en af de to øvrige mærkninger. OEKO-TEX® garanterer, at der ikke er anvendt sundhedsskadelige kemikalier i produktionen. EU Ecolabel stiller høje krav til bæredygtighed gennem hele produktets levetidscyklus.

Når det kommer til træ, er 96 % af det træ, vi bruger, FSC®-mærket, hvilket garanterer ansvarligt skovbrug. Vi stræber efter at opnå 100 % FSC-mærket træ, men indtil da kontrollerer vi de resterende 4 %, når det kommer til træsort og oprindelse.

Hvordan forholder I jer til trends i KCS?

Tidligere handlede trends mere om farver, end det gør i dag. I dag ser vi trends i en bredere forstand, for eksempel at flere og flere ønsker bæredygtig indretning. For at kunne vælge en bæredygtig indretningsløsning skal man tænke langsigtet, og så kan man ikke indrette ud fra farver, der tilfældigvis trends. Flere og flere er bevidste om, hvor meget det fysiske miljø, fx farver, påvirker os mennesker, og ønsker at indrette derefter.

Hvis du vil have et bæredygtigt indeklima, er det også vigtigt at kunne supplere din indretning, hvis behovene skulle ændre sig i fremtiden. En tidløs farveskala, der er nem at matche med den øvrige indretningsstil, skaber de rette forudsætninger.

Square big_moodboardforest.jpg

Square big_moodboardcreambeige.jpg

Hvad er det, der gør, at KCS passer til både kontorer, skoler og pleje- og omsorgsmiljøer?

At der er en tanke bag hvert materiale og hver farve. KCS tilbyder alt fra naturmaterialer, som finér, til praktiske og vaskbare tekstiler. Men fælles for alle materialer er, at de har egenskaber, der gør dem velegnede til et (eller flere) af disse miljøer.

Det, der er vigtigt at være opmærksom på, når du vælger materiale, er, at det skal passe til formålet. Skal man for eksempel vælge elevborde til et skolemiljø, kan det være en god idé at vælge en bordplade i marmoleum, som er et lyddæmpende naturmateriale.

I skoler samt pleje- og omsorgsmiljøer skal man undgå uldkvaliteter til fordel for syntetiske tekstiler og kunstlæder. De er allergivenlige, lysresistente og generelt meget slidstærke. Til kontoret er uld og læder derimod velegnet. Uld er perfekt i miljøer med mange computere, da uld er naturligt antistatisk.

De valgte materialer påvirker hele indeklimaet, og for at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt ikke at springe forarbejdet over. Det er noget, vi gerne hjælper vores kunder med. Med et grundtigt forarbejde kan vi skræddersy en løsning, der er tilpasset til, kundens virksomhed.

Hvis du skulle opsummere KCS med tre ord, hvilke ville det så være?

Bæredygtighed, kvalitet og harmoni.

Bæredygtighed, fordi vi arbejder hårdt for, at vores materialer skal være miljømæssigt bæredygtige, samt for ansvarlige arbejdsforhold i hele vores leverandørkæde. Kvalitet, fordi vi certificerer og stiller høje krav til vores materialer og møbler. Harmoni, fordi vi gennem nøje udvalgte materialer og farver skaber harmoniske og attraktive indemiljøer.

Kinnarps Colour Studio (KCS) er vores materialesortiment til kontor, uddannelse og pleje med fokus på bæredygtighed, kvalitet og harmoni. Det tilbyder attraktive og bæredygtige materialer, der er omhyggeligt testet og afprøvet til at passe og holde til forskellige typer miljøer.

Kinnarps Colour Studio