Læring som strategi: sådan bliver efteruddannelse en konkurrencefordel
Kompetencekløften vokser
Det globale kompetenceskifte er i fuld gang. Ifølge World Economic Forums Future of Jobs Report (2025) vil 59 % af arbejdsstyrken have behov for omskoling inden 2030 primært pga. ny teknologi og ændrede krav.
Samtidig stiger medarbejdernes forventninger. I stigende grad forventer mennesker – især yngre generationer – at kunne udvikle sig i deres rolle og tilegne sig nye færdigheder uden at skifte arbejdsgiver (Deloitte, 2025). Det er både en udfordring og en mulighed.
Fra bibeskæftigelse til kernestrategi
På mange arbejdspladser opfordres der til læring men ofte forventes det at ske ved siden af de faste arbejdsopgaver via individuelle initiativer, selvstudier eller hurtige snakke mellem møder. Når arbejdsstyrkeplanlægning bliver mere strategisk, skal efteruddannelse være i fokus.
Et naturligt sted at forankre læring er i organisationens EVP (Employee Value Proposition) – arbejdsgiverløftet, der beskriver, hvad medarbejderne får til gengæld for deres kompetencer og engagement.
Hvad er en EVP?
For at skille sig ud som arbejdsgiver definerer mange organisationer en Employee Value Proposition (EVP). Det er typisk et sæt løfter om, hvad virksomheden tilbyder sine medarbejdere, ofte opdelt i fire områder:
Løn og fordele
Kultur og fællesskab
Karriere og udvikling
Formål og mening
Jo tydeligere en organisation kan dokumentere sin værdi på disse områder, desto stærkere står den som arbejdsgiver.
Mere end at lukke kompetencegab
Efteruddannelse handler ikke kun om at udfylde huller, det øger også engagement og loyalitet. Ifølge LinkedIns Workplace Learning Report (2024) oplever syv ud af ti medarbejdere, at læring styrker relationen til deres arbejdsgiver, og otte ud af ti siger, at det giver arbejdet større mening. I sidste ende løfter det både performance og virksomhedens brand.
Skab de rette forudsætninger
For at lykkes med efteruddannelse skal både kultur og miljønunderstøtte det. Organisationen skal skabe tid, plads og incitamenter, der gør det naturligt at udvikle sig og dele viden. Overvej f.eks. disse tre spørgsmål:
- Hvad skal vi kunne i morgen, som vi ikke kan i dag?
Planlægger I jeres arbejdsstyrke med fremtiden for øje eller lader I jer styre af nutidens huller? - Hindrer vores kultur eller miljø den læring, vi siger, vi vil have?
Er der tid, pladser og incitamenter til efteruddannelse og videndeling eller presses det ind på siden? - Oplever medarbejderne, at de udvikler sig hos os?
Ved I, hvordan jeres udviklingsmuligheder reelt opfattes?
Et forspring i kampen om talenter
Organisationer, der gør efteruddannelse til en del af kulturen og hverdagen, vinder på mange niveauer. Medarbejdere, der kan vokse, bliver mere motiverede, forretningen tilpasser sig hurtigere til nye krav og teknologier, og den langsigtede talentforsyning
styrkes. Omvendt risikerer virksomheder, der ikke skaber plads til læring, at sakke bagud både i konkurrencen om kunder og om de rigtige mennesker.

Syv ud af ti medarbejdere oplever, at læring styrker deres relation til arbejdsgiveren.

Otte ud af ti siger, at det giver mere mening i arbejdet.
Nysgerrig på, hvordan kontoret kan styrke jeres employer brand?
I whitepaperet Kontorets indflydelse på kapløbet om talent finder du flere spændende indsigter og konkrete tiltag, der kan fremme trivsel, engagement og skabe resultater.
Kilder
Deloitte. (2025). Global Gen Z and Millennial Survey
LinkedIn. (2024). Workplace Learning Report
World Economic Forum. (2025) The Future of Jobs Report