Læringsmiljøer for børn med neuropsykiatriske funktionsnedsættelser – autismeforskerens tips

NPF stiller højere krav til læringsmiljøet

Hver tiende svenske studerende har neuropsykiatriske funktionsnedsættelser. ”NPF”, som det ofte kaldes i skoleverdenen, er samlebetegnelsen for en række tilstande – blandt andet ADHD og autisme. Fordi NPF involverer en anden måde at bearbejde indtryk på, stiller det særlige krav til læringsmiljøet, ikke mindst det fysiske. Stockholm er hjemsted for en af ​​verdens førende forskere på området. Sven Bölte er professor i børne- og ungdomspsykiatri og leder af Center of Neurodevelopmental Disorders (KIND) ved Karolinska Institutet. For nylig udkom en litteraturgennemgang om emnet, hvor han var medforfatter, og han har også været med som konsulent, når der skal bygges nye skoler.

Hvilke udfordringer møder du i dit arbejde med de skoler, der bygges i dag?

– Neuropsykiatriske udfordringer indgår normalt ikke i sammenhængen. De bygger med fysiske handicap for øje, men ikke til elever med usynlige kognitive vanskeligheder – og de har ret store behov.

Hvad er vigtigt at overveje, når læringsmiljøet tilpasses NPF?

- Jeg plejer at sige, at det handler om tre dele. Først har vi de sensoriske aspekter at overveje, at miljøet er sensorisk roligt. At der ikke lugter, at lyd- og lysforholdene er gode. Der bør ikke være for meget trængsel, refleksioner, distraherende mønstre eller materialer, der kan forårsage skade. Lyden kan dæmpes, opbevaring kan bruges til at skjule ting. Du kan forsøge at optimere ventilationen og undgå fluorescerende lys. Og du kan tilbyde varieret mad, for vi ved, at mange mennesker med NPF har specifikke præferencer.

– Anden del handler om at maksimere visuel kontrol. Visuel og akustisk klarhed er påkrævet, for at eleverne kan lokalisere sig selv, finde lokaler og holde tiden. For eksempel skal urene virke og vise samme tid, og skiltningen skal være tydelig og enkel. Tredje del er, at der skal være mulighed for at skærme sig selv. På arbejdspladsen har vi ofte afsondrede, rolige kroge, og det kan eleverne også have brug for, også i frikvartererne. Mange mennesker ville have gavn af at have fred og ro under frokosten og kunne træde væk, mens de spiser deres mad.

Hvordan kan skoler og pædagoger skabe et rummeligt fysisk læringsmiljø for alle børn?

- Selvom der bruges visuel støtte mange steder, så tror jeg, vi kan blive bedre til det. Optisk orden og reduktion af synlige objekter er vigtig. Find et siddearrangement, der passer til alle, og vælg lydabsorberende materialer. Manglende klarhed og stærke sanseindtryk i det fysiske læringsmiljø frister opmærksomhed og har kognitive omkostninger. Jeg tror, ​​at man som neurotypisk lærer kan have svært ved at forstå, hvor ekstremt sensitiv en elev med NPF kan være.

Hvad kan de kognitive omkostninger være?

– Hvis en studerende bliver forstyrret af forskellige sanseindtryk, samtidig med at der er uklarhed i det fysiske læringsmiljø, kan det tage al energi ud af studiet. De fleste med NPF har vanskeligheder med det, vi kalder eksekutive funktioner – handlingsplanlægning, impulskontrol, fleksibilitet og selvregulering. Man skal ikke undervurdere, hvor meget der kan fejle, når det fysiske læringsmiljø ikke fungerer.