Psykologens råd til dem, der bygger skoler

Arkitekturens forskellige mangler

Fra de støjende korridorer i begyndelsen af det 20. århundrede til de storstilede landskaber i det 21. århundrede. Skoler i Sverige lider af forskellige arkitektoniske mangler, afhængigt af hvilket år de blev bygget. Så hvordan kan vi optimere disse miljøer for sikkerhed, tryghed og læring? Vi interviewede Malin Valsö, som sammen med Frida Malmberg har skrevet om netop dette i deres bog Fysisk Lärmiljö.

Fortæl os om bogEN!

– Den opstod, da vi arbejdede som skolepsykologer og blev mødt af kaotiske og urolige miljøer i den ene skole efter den anden, fortæller Malin Valsö.

Samme år som bogen blev udgivet, i 2019, begyndte man at tale om skoleplads-manglen i landet, og sloganet ”tusind skoler på ti år” fik fodfæste i debatten.

– Det vidste vi ikke, da vi skrev bogen. Siden da er Boverket kommet med retningslinjer, og man er begyndt at tale mere om det fysiske læringsmiljø. I dag ser jeg en forskel ude på skolerne, for eksempel at man sjældnere har distraherende glaspartier i klasselokalerne, siger Malin Valsö.

Hvad er de mest kritiske punkter i nutidens læringsmiljøer?

– Vi har dels problemet med, at skolegårdene bliver mindre i storbyerne, men især, at man ønsker at bygge store skoleenheder. Alt for stor skala medfører, at de relationelle aspekter mindskes, og det bliver også sværere at skabe rumlighed i udemiljøet.

Hvilke udfordringer har vi arvet fra historien?

– Skolerne fra første halvdel af 1900-tallet har for trange klasselokaler til nutidens store klasser, de mangler grupperum, og gangene er blot – gange. Lydniveauet kan være chokerende. I 1950’erne byggede man nærmest ingen grupperum, mens 1970’erskolerne er svære at finde rundt i, med så lav loftshøjde, at man næsten løber tør for ilt.

– Og så har vi 2000-tals-skolerne, med glasvægge, der skaber forstyrrelser, og åbne landskaber, hvor man får overblik, men ingen tilhørsforhold. Der er en klar kobling til det digitale samfund – uden depotrum, fordi alting skulle tage udgangspunkt i computeren. Det var sådan noget med: ”her mødes vi, kommunikerer og googler.” Arkitektoniske og pædagogiske idealer har styret udviklingen.

Hvordan skal vi i stedet tænke?

– Innovativ arkitektur tiltrækker opmærksomhed, men man bør ikke eksperimentere med eleverne. At være super traditionel er ikke altid så skadeligt. Rektangulære rum er for eksempel at foretrække frem for andre mærkelige former. De har en fremadrettet retning og muliggør biograflignende siddepladser, hvilket giver bedre fokus. Møblerne kan varieres til forskellige læringssituationer, og man kan give adgang til supplerende læringsmiljøer. Jeg synes, man kan give arkitekturpriser til skoler, når man har evalueret, hvordan de fungerer, ikke når de indvies.

Er der indsigter fra kognitiv og neuropsykologisk forskning, der viser, hvordan det fysiske miljø påvirker elevernes læring?

– Det generelle punkt er, at distraktioner, som kan være visuelle eller auditive, stresser vores hjerner. De forringer kvaliteten af det, vi producerer, og bør derfor minimeres. Rum bør være hyggelige, men ryddelige. Vi har måske brug for visuelle hjælpemidler, men de bør kun tages frem, når de er relevante.

Læs mere om at minimere distraktioner i læringsmiljøet