Kinnarps testlaboratorie

Det er en selvfølge for enhver, at en stol ikke vælter eller går i stykker. Men rejsen til sikre møbler er lang og omfatter omhyggelig testning og meget dokumentation. Vi fik chancen for at kigge med bag kulisserne i Kinnarps’ testlaboratorium for at se, hvordan det foregår.

Kinnarps’ eget laboratorie stod færdigt i 1994 klar til at teste møbler. Og ja, det ser ud, som man forestiller sig, som på en fabrik med forskellige stationer og et specifikt flow. Man styrer også temperatur og luftfugtighed på fabrikken for at kunne teste overfladen på møblerne. Men hvorfor tester man egentlig møbler?

– Ganske enkelt for at sikre, at de opfylder de krav, der stilles til dem i form af sikkerhed, holdbarhed og stabilitet, fortæller Testing Manager Jörgen Nilsson. Hvis vi som eksempel tager en stol, som skal anvendes i offentlige miljøer, så er det specificeret, hvilke krav der er til netop den type anvendelse, og hvordan man skal teste den.

Laboratoriet har 38 forskellige testmetoder inden for møbelprøvning, og der kommer cirka 300 stole, borde, sofaer, lænestole, opbevarings- og kontormøbler igennem her hvert år. Hver test starter med dokumentation: vejning, måling og fotografering.

– Hvis vi fortsætter med at bruge en stol som eksempel, så sætter vi os i den og mærker, om der er nogen klemrisiko eller noget, man kan skære sig på. Derefter markerer vi, hvor vi skal udføre vores test og placerer den i maskinen til statiske belastninger, fortæller Jörgen.

Column var.1_testlab.jpg

Her gennemgår stolen Jackie en af mange kvalitetstest i Kinnarps’ testlaboratorium. Jackie er Möbelfakta-mærket, hvilket sikrer, at produktet har den højeste kvalitet, ikke afgiver nogen farlige stoffer og produceres under ordentlige arbejdsforhold.

Column var.1_testlab2.jpg

Hele testen tager cirka tre uger.

Så sker der flere forskellige dynamiske belastninger, hvoraf den første er på sæde og ryg i 100.000 cyklusser, det tager en uge. Man tester også belastningen vertikalt og forfra, og afhængigt af hvilken del der er tale om, er der en specifik vægt og et bestemt antal cyklusser, der skal anvendes. Hele testen tager cirka tre uger og skal svare til et møbels levetid for en person med en brugervægt på op til 110 kg.

– For at et møbel skal bestå testen, må der ikke være noget, der er gået i stykker, der må ikke være nogen revner, og der må selvfølgelig ikke være nogen større deformationer. Funktionen skal stadig være, at du skal kunne sidde og læne dig mod ryggen. Som laboratorietekniker følger du dine produkter gennem stationerne og kontrollerer kravene efter hvert del-moment. Når afprøvningen er færdig, skrives der en rapport til bestilleren.

”Laboratoriet har 38 forskellige testmetoder inden for møbelprøvning, og der kommer cirka 300 produkter igennem her hvert år.”

Jörgen Nilsson, Testing Manager hos Kinnarps

Hvordan ser udviklingen ud omkring test af møbler?

– Kravene er jo altid de samme; at møblerne skal være sikre, men den måde man gør tingene på, bliver hele tiden mere omhyggelig og tydelig. Det her med klemrisiko kan for eksempel virke ret tilfældigt, men nu hvor der er en beskrevet metode til det, er det lettere at blive mere konsekvent og sikker i vurderingen.

Hvad ligger ude i horisonten, når det kommer til møbelstandard?

– Nu arbejder vi jo meget med genbrug og standardudviklingen omkring det. Møblerne skal jo stadig være lige så sikre som dem, der fremstilles af nye materialer, og her arbejdes der meget med, hvordan vi skal vurdere den type møbler. En slags bæredygtighedsarbejde, som føles spændende.

Det er ekstra vigtigt at teste holdbarheden på møblernes overflade i miljøer med hyppig rengøring og desinfektion.

Krav

Hvad skal man tænke på, når man vælger kvalitetsmøbler, der skal holde over tid?

1.

Kortlæg og analyser jeres behov ud fra en langsigtet løsning, der passer til jeres virksomhed.

2.

Vælg møbler, der er designet til at blive fornyet og genanvendt.

3.

Kig efter miljømærkninger og certificeringer som f.eks. Möbelfakta, FSC® og Oeko-tex.

4.

Kontroller kvalitet og sikkerhed – f.eks. gennem europæiske standarder.

5.

Vælg egnede materialer og farver, der er tilpasset jeres miljøer.

6.

Stil spørgsmålstegn ved, hvordan og hvor jeres møbler fremstilles.

7.

Undersøg, hvordan møblerne transporteres, og hvordan indretningen implementeres.

8.

Vælg evalueringsparametre med omhu.

9.

Stil kvalitative krav i forbindelse med holdbarhed til både nye og genanvendte møbler.