Vigtigheden af farve i plejemiljøer
Christina Wiklund har tekstiler i generne. Arbejdet med tekstiler er gået i arv hos mødrene i hendes familie, siden oldemoderen var syerske hos NK. Som CMF Manager hos Kinnarps har hun ansvaret for samtlige materialer i kollektionerne i samarbejde med produktudviklere og materialeeksperter. Hun er desuden ansvarlig for Kinnarps Colour Studio, som er Kinnarps’ materialesortiment med fokus på bæredygtighed, kvalitet og harmoni. Hendes arbejde betyder, at hun skal være på forkant på materialefronten, men også kunne forstå farvernes betydning i dybden. ”Når man arbejder med tekstiler og andre materialer, følger farver automatisk med”, siger hun.
Hvad er vigtigst at tænke på, når det kommer til farver i pleje- og omsorgsmiljøer?
”Farver, der omgiver os i hverdagen, har ikke kun æstetisk betydning. De påvirker vores oplevelser og adfærd, og de kan hjælpe os med at navigere i det fysiske miljø. Det er f.eks. tydeligere at se et møbel, som står i kontrast til gulvet og væggen, og så bliver det også nemmere at finde. Af samme årsag skal man undgå hvidt porcelæn mod en hvid bordplade. Hvis man vil undgå, at en dør bliver brugt, maler man den i samme farve som væggen. Og hvis man gerne vil have, at døren bliver brugt, maler man den i en kontrastfarve til væggen.”
Ved at arbejde bevidst med farver og materialer skaber man et grundlag for velvære og tryghed. ”Når du skal vælge farve til plejemiljøer, handler det om at vælge farve ud fra, hvilken aktivitet miljøet skal understøtte, ikke ud fra personlig smag eller tendenser. Hos Kinnarps er det vigtigt for os, at vi skaber bæredygtige og funktionelle miljøer, og vi lægger stor vægt på at guide vores kunder, så de får de rigtige materialer og den rigtige farve på det rigtige sted.”
Farve- og materialevalg
Der findes visse do’s and don’ts, når det kommer til valg af farve og materiale i pleje- og omsorgsmiljøer. Vidste du for eksempel, at pastelfarver og mørke tæpper mod lyse gulve bør undgås?
Eksperten:
”Vælg farve efter, hvilken aktivitet miljøet skal understøtte.”
Arbejd bevidst med kontraster i farvesammensætningen for at lette orienteringen i rum og omkring møbler. Et møbel i en flot farve, der skiller sig ud fra baggrunden, er nemmere at se og bliver derfor også anvendt mere. Modsat kan en dør, der males i samme farve som væggen, skjules og signalere, at døren ikke skal benyttes.
Undgå tæpper i mørke farver mod et lyst gulv, da det af ældre med hukommelses- og demensproblemer kan opleves som dybe huller.
Vidste du, at…
...menneskets farveopfattelse dannes i det limbiske system, som er den del af vores hjerne, der har betydning for vores hukommelse og følelser. Det i sig selv tyder på, at vores oplevelse af farver er stærkt forbundet med vores evne til at bearbejde følelser, lære nyt og styrke vores motivation.
Undgå mønstre, da de gør det sværere at orientere sig og kan virke forstyrrende for ældre med hukommelses- og demensproblemer, de kan f.eks. opfattes som småkryb, der bevæger sig.
Undgå pastelfarver på plejehjem, da ældre ikke opfatter farver med samme intensitet som yngre mennesker. Indret derfor hellere med en varm, dyb rød farve end en lyserød.
Vælg taktile stoftyper med struktur, de opleves varme og beroligende, når man rører ved dem. Morris er en stoftype fra Kinnarps Colour Studio, som har en taktil, blød og indbydende struktur.
”Ved bevidst at indrette med farver og kontraster kan du skabe tryghed og lette navigeringen.”
Christina Wiklund, CMF Manager, Kinnarps