Med sin varme og imødekommende atmosfære er plejehjemmet
Djupängen blevet et inspirerende eksempel på, hvordan indretning kan
højne valiteten for såvel beboerne som arbejdsmiljøet. Tre år senere
besøger vi endnu engang stedet for at se, hvordan det hele fungerer.
Da Djupängen skulle tage form, fik man hjælp fra Kinnarps og deres behovsanalyse Next Care®, som indebærer, at man på et tidligt stadie indleder et samarbejde. På den måde fik man mulighed for at være med til at gennemtænke indretningens funktion og form fra bunden. Helena Eriksson er enhedschef på Djupängen og var med fra start.
– Det var meget interessant at være med i processen og kunne påvirke alt fra det æstetiske til det arbejdsmiljømæssige. Vi fik endda lejlighed til at udvikle en ny, funktionel sofa, som vi så et behov for.
I samarbejdet mellem Hammarö Kommune, Kinnarps og arkitektbureauet Tengbom opstod ønsket om en sofa med større hjemmefølelse tilpasset til plejemiljøer. I løbet af processen udviklede man møbelserien Dahlia.
Det var til beboernes fællessal Träffpunktet (Mødestedet), hvor man ville have siddepladser, der var robuste og nemme at rengøre med aftageligt betræk, uden at det gik ud over udseende og materialevalg.
– For os har det været vigtigt at fjerne institutionsfølelsen. Uanset om man er i sin lejlighed eller i fællesområderne, skal det føles indbydende, og det synes jeg, vi er lykkedes med, siger hun.
"Jeg føler mig tryg ved at have mor her. Når jeg kommer, kan vi være sammen. Det er hyggeligt og hjemligt. Jeg oplever, at hun føler sig hjemme her."
Gunilla Sundell, pårørende
"Jeg troede aldrig, at jeg ville ende på et alderdomshjem, men nu er jeg meget, meget tilfreds."
Vandis Sundell, beboer
"Funktioner som højdejusterbare spiseborde og små hjul på stolene gør det nemmere for os personale at sørge for, at beboerne sidder godt og trygt ved spisepladsen."
Jennifer Lidbrand, sosu-assistent
Æstetik, selvstændighed og respekt gennemsyrer miljøet på Djupängen. Og det er noget, personalet også sætter pris på. Ud over at der er hyggeligt, gør det deres arbejde lettere at vide, at beboerne f.eks. sidder trygt og sikkert, og at de ved hjælp af smarte møbler kan klare flere ting selv.
– Det resulterer jo i, at arbejdet bliver mindre fysisk tungt og plejebehovet noget mindre, så der i stedet kan bruges tid på social omsorg, forklarer Helena.
I entréen bliver du mødt af den indbydende Du & jag sofa.
Farvesammensætningen er gennemtænkt, og hver enhed har sin egen skala til at skabe en så ensartet fornemmelse som muligt. Miljøet er åbent og indbyder til bevægelse. Gangarealer og vinduesfremspring har hvilepladser med behagelige lænestole, som er lette at sætte sig i og rejse sig fra. Det er win-win for alle at gøre fysisk aktivitet nemmere.
– Hvis man har fysikken, vil vi gerne bibeholde den. Det gavner naturligvis den enkelte, men også personalet, fordi det f.eks. reducerer tunge løft. Det bliver også en måde at skabe gode stunder sammen med de besøgende, at komme ud af lejligheden og måske gå en hyggelig tur og sætte sig og kigge på udsigten et øjeblik.
Indretningen er afgørende for oplevelsen af boligen, og det har været vigtigt at skabe meningsfulde miljøer. Der er for eksempel lagt meget vægt på at skabe en rolig og skøn spa-afdeling, hvor man kan bade, få fodpleje eller komme til frisør.
– Det er vigtigt, at det føles, som om man skifter miljø, selvom man bliver i lokalerne. Det er værdifuldt at få lov til at bibeholde den der følelse af, at der sker noget rart og afvekslende i hverdagen.
Lyt til, hvordan beboere, pårørende og personale oplever Djupängen.
I de år, der er gået, har man været i løbende dialog med Kinnarps og fulgt op på, hvad der har fungeret godt eller mindre godt, så man på Djupängen føler, at man får hjælp til at sørge for, at boligen fortsat opfylder de behov, der dukker op, og den vision, man har udarbejdet sammen.
"Nu supplerer vi med lidt flere møbler fra Kinnarps. Frem for alt ønsker vi at skabe flere små siddegrupper i fællesområderne, så man kan slå sig ned ved vores store vinduer og nyde udsigten."
Hvornår oplevede du sidst, at miljøet gjorde livet lettere for beboerne?
– I fredags havde vi generationsdisko i vores fine fælleslokaler. Der var åbent for mindre børn, som kunne komme og danse med vores ældre. Vi havde popcorn, saft, balloner og en diskokugle, og da jeg pludselig så mit yngste barnebarn på tre år kaste en ballon til en ældre kvinde og så den der gnist i øjnene på hende, blev jeg helt rørt.