Case: Ranagårds ældreboliger

FAKTA OM CASEN

Kunde:
Ranagårds ældreboliger, Halmstad Kommune

Sted:
Halmstad, Sverige

Areal:
5.616 m2

Antal lejligheder:
60

Arkitekt:
Fredblads Arkitekter

Færdiggjort:
Januar 2024

Indretning, der harmonerer med omgivelserne

De nybyggede ældreboliger Ranagård blev indrettet med fokus på mennesker. Først og fremmest på beboerne, men også deres pårørende og personalet. Den store udfordring lå i at opfylde alles behov, uden at gå på kompromis med kravene til hygiejne og pleje.

Ranagårds ældreboliger i Halmstad Kommune blev bygget med visionen om at skabe moderne og hjemlige ældreboliger, hvor også kæledyr er velkomne. Den 5.616 m2 store bygning, som består af 60 ældreboliger, fællesarealer og en stor gårdhave, stod færdig i januar 2024.

"Vores vision var at skabe hyggelige og bæredygtige ældreboliger, samtidig med at vi ville være en attraktiv arbejdsgiver. Miljøet skulle være varmt, indbydende, hyggeligt samt attraktivt for alle, som opholder sig i ejendommen," fortæller Claudia Håkansson, lokalplanlægger hos hjemmeplejeforvaltningen i Halmstad Kommune.

Inden projektet blev både personale fra Ranagård og forskellige afdelinger fra Halmstad Kommune involveret, som fik til opgave at vurdere møbler efter funktion og æstetik. For at få inspiration til indretningen tog de blandt andet på besøg i andre plejeboliger.

"Vi ville vælge en indretningsløsning med en hjemlig stemning, som også var holdbar over tid," fortæller Claudia.

Da det stod klart, at det var Kinnarps, der skulle levere indretningsløsningen, begyndte samarbejdet om udformningen. Kinnarps’ opgave var at skabe layoutet og indrette efter projektets målbillede. Da hygiejne er en vigtig faktor, blev der overvejende valgt møbler med aftageligt og vaskbart betræk. For at skabe den hjemlige stemning, der var efterspurgt, blev der valgt møbler i taktile materialer og jordfarver, som skaber en afslappet og harmonisk stemning.

En stor del af indretningen er i grønne og jordnære nuancer, som sammen med detaljer i træ skaber et hyggeligt, varmt og naturnært indtryk. For samtidig at opfylde ønsket om en ergonomisk arbejdsplads blev der valgt møbler med smarte funktioner, som letter hverdagen for beboere og personale.

Et eksempel på et møbel med smarte funktioner ses ved spisepladserne – den stabelbare armstol Jackie. Et solidt håndtag på ryggen og glidehjul på de forreste ben gør det nemt at skubbe stolen ind til bordet, også når nogen sidder i den. En funktion, der både bidrager til beboernes uafhængighed, og giver bedre ergonomi for personalet.

Et mindre opholdsrum blev indrettet med den praktiske og skønne Humlan lænestol. Takket være det aftagelige betræk og mellemrummet mellem sæde og ryg tilbyder lænestolen en behagelig siddeplads, hvor man både kan slappe af og spise, uden at være nervøs for at spilde.

Humlan lænestolen er både smuk og praktisk. Med aftageligt betræk og mellemrum mellem sæde og ryg er den nem at holde ren.

"Det handler om møbler, der støtter de ældres selvstændighed, og samtidig giver personalet en bedre ergonomi."

Claudia Håkansson, lokalplanlægger i Hjemmeplejeforvaltningen i Halmstad Kommune

"Kinnarps hjalp os med at finde en løsning, der imødekom alle vores behov, og som desuden havde en merværdi. Frem for alt gennem indretningens mange funktioner, der støtter både beboere og personale. Det handler om møbler, der støtter de ældres selvstændighed, og samtidig giver personalet en bedre ergonomi i deres daglige arbejde," fortæller Claudia.

I opholdsrummet står den behagelige funktionsstol John med tilhørende rullebord. De sammenklappelige sider på lænestolen gør det nemt at hjælpe brugeren med at komme ind og ud, hvilket forbedrer personalets ergonomi i arbejdsstillingen. Her er også lænestolen Kurbits i mørkegrøn, og sofa samt lænestole fra serien Scandinavia. Med sit klassiske design, aftagelige betræk og vendbare puder er Scandinavia et oplagt valg til pleje- og sundhedssektorer, hvor man vil skabe en hjemlig stemning.

Den naturnære fornemmelse følger også med ind i personalerummet. Her ses stolen Neo Lite, Thyra lænestolen og Scandinavia sofaen i forskellige grønne nuancer med detaljer i træ.

Få seks tips til bedre ældreboliger

Læs vores videnartikel

Column var.4_ranagard2.jpg

I gangen står flere eksemplarer af lænestolen Kurbits, som her inviterer beboere og besøgende til en behagelig hvilepause.

Column var.4_ranagard.jpg

Den buede nakkestøtte giver en tryghedsfornemmelse, og lænestolen åbner op for både egentid og socialt samvær.

Siden boligerne stod færdige har Halmstad Kommune haft flere møder på Ranagård. Claudia fortæller, at mange besøgende er vendt tilbage med en wowfornemmelse over, hvor hyggeligt og hjemligt stedet er.

"Jeg tror, at det i høj grad afhænger af materialevalget til indretningen. Hvordan træsorter, tekstiler og øvrige materialer spiller sammen med huset og den faste inventar. Den indretningsløsning, som Kinnarps leverede, blev prikken over i'et, der skabte en harmonisk helhed," fortæller Claudia.

Også personalet på Ranagård er meget tilfredse med resultatet. "Vi medarbejdere synes, at det er skønt at arbejde i et så indbydende miljø. De harmoniske farver og behagelige møbler skaber en hjemlig stemning," fortæller Sofie Klarker Wester, enhedschef på Ranagård.

Har du brug for hjælp til at skabe et inkluderende plejemiljø?

Kontakt os!

Relaterede produkter

Jackie

Jackie

Nivå

Nivå

Humlan

Humlan

Kalmia

Kalmia

43 Farver & Materialer | 21 Varianter

John

John

Kurbits

Kurbits

Oberon

Oberon

Oberon mødebord, søjleben, 55

37 Farver & Materialer | 5 Varianter

Neo lite

Neo lite

Uni

Uni

Thyra

Thyra