Cirkulær = bæredygtig?
Cirkularitet er et vigtigt værktøj til at handle ressourceeffektivt, men begrebet sidestilles alt for ofte automatisk med bæredygtighed. For at et produkt skal være bæredygtigt, skal det fra starten være designet til at have en lang levetid. For eksempel, ved at købe tøj, bruge det én gang og derefter donere det til genbrug, eller tage bilen til et smut på genbrugsstationen, kan være cirkulær, men ikke nødvendigvis bæredygtigt. Johanna Ljunggren, Sustainability Manager hos Kinnarps, forklarer, hvordan cirkulær økonomi kan skabe en mere bæredygtig fremtid, hvis det anvendes korrekt.
Har jeg truffet et bæredygtigt valg, hvis jeg vælger et genbrugsinteriør?
Hvornår kan et møbel betegnes som cirkulært? Er det kvalificeret, når det har haft flere ejere eller brugere? Er det mest bæredygtigt, at et møbel har forskellige ejere i en periode på ti år, eller er det en fordel at den samme ejer plejer og bruger møblet i 15 år? Det er vigtigt at undgå fælden med at antage, at man træffer et bæredygtigt valg blot ved at vælge genanvendt indretning. Vi oplever ofte, at specifikationer i forskellige kontrakter og indkøb for en vis procentdel af indretningen skal bestå af genanvendte dele. Hensigten er god, men desværre ikke tilstrækkelig til at sikre bæredygtig brug af møbler. For at træffe et oprigtigt bæredygtigt valg skal man se på en række parametre. For det første er det vigtigt at sikre, at kvaliteten og materialet i den genanvendte indretning er egnet til brug i det specifikke rum. Hvor kommer møblet fra? Hvilken slags materiale indeholder det? Er det renoveret og på hvilken måde? Man skal også være opmærksom på møblets forventede levetid, kan det f.eks. opdateres, fornys eller renoveres yderligere, når behovet opstår?

”Jo længere levetid et møbel har, jo lavere er miljøpåvirkningen set ud fra et brugsperspektiv. Derfor fokuserer vi på at skabe møbler med potentiale til lang levetid.”
Johanna Ljunggren, Sustainability Manager hos Kinnarps
Derudover skal man spørge ind til, hvor møblerne er fremstillet og hvordan de blev transporteret. Pakkes møblet i engangsmateriale og hvilket brændstof bruges til transport? Endvidere bør man undersøge om fabrikanten, der har fremstillet eller renoveret møblet, tilbyder sine medarbejdere anstændige arbejdsforhold, dvs. tager hensyn til social bæredygtighed. For at sikre sammenhæng og harmoni i indretningen er det også vigtigt nøje at planlægge, hvordan gammel og ny indretning skal fungere sammen og undgå en uharmonisk løsning, der ikke bidrager til et sundt og behageligt arbejdsmiljø. Sidst, men ikke mindst, skal man også stille bæredygtighedskrav til ny indretning. Det er en faktor, der alt for ofte overses! Kræver, at den nye indretning produceres på en bæredygtig måde med giftfri materialer, at den er designet med lang levetid og kan opdateres, fornys eller renoveres når behovet opstår.
Med andre ord, at sætte lighedstegn mellem cirkularitet og genbrugt boligindretning, vil være at tage den lette løsning. Men hvis man ved, hvilke spørgsmål man skal stille og hvordan man angiver specifikationer, kan genanvendt indretning være en måde at vælge bæredygtig cirkularitet på.

Kinnarps’ lastbiler pakkes med optimal pladsudnyttelse og møblerne pakkes ind i genanvendelige filttæpper. Pakkemetoden sparer 270 kilo emballage pr. lastbil.
Den der lever længst vinder! Hvad betyder livscyklusomkostninger?
At fokusere på prisen her og nu er en kortsigtet måde at vælge indretning på. For at få det bedste og mest bæredygtige afkast på investeringen, skal man se på livscyklusomkostningerne for indretningen. Hvor længe vil møblet holde i min eller andres organisation? Hvor nemt vil det være at skaffe reservedele og forny møblet ved behov? Og hvordan vil møblet fungere for og støtte de mennesker, der bruger dem i vores organisation? Man skal være opmærksom på disse faktorer for at vide, om man vælger det mest prisbillige og bæredygtige produkt. Forestil dig, at stol X koster 600 kr., og stol Y koster 800 kr. Stol X går i stykker efter tre år og kan ikke repareres eller giver brugeren arbejdsskader på grund af dårlig ergonomi, hvilket tvinger brugeren til at tage sygefravær. Stol Y derimod giver god ergonomi for brugeren og holder i ti år, og der fås reservedele, så stolen kan opdateres og holde i yderligere ti år og så videre. Hvilken stol virker billigst?
At gå fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi er et erklæret mål indenfor EU, hvordan arbejder og bidrager Kinnarps til dette?
Kinnarps’ tilgang til en bæredygtig cirkulær økonomi starter med en lang levetid.
”Jo længere levetid et møbel har, jo lavere er miljøpåvirkningen set ud fra et brugsperspektiv. Derfor fokuserer vi på at skabe møbler med potentiale til lang levetid. Kvalitet er afgørende for lang levetid, så i den forstand er kvalitet også et spørgsmål om bæredygtighed,” forklarer Johanna Ljunggren.
Vi designer også vores møbler, så de kan renoveres og opdateres for at maksimere levetiden ved behov. Vi tilbyder også en række tjenester, der hjælper vores kunder med at forlænge levetiden på deres indretning, f.eks. med lagerstyring, møbelrengøring og opdatering. Vi tilbyder også cirkulære møbler, der er kvalitetssikret via vores onlineshop. Vi gør det nemt for vores kunder at træffe bæredygtige valg ved at samle alle vores cirkulære tjenester under ét koncept, som vi kalder Sustainable Circularity by Kinnarps.

Kinnarps’ cirkulære tjenester er samlet under et koncept for bæredygtig cirkularitet. Hver cirkel symboliserer en nøgle til at vælge bæredygtig indretning hele vejen.
Bæredygtig indretning skal også være fleksibel og tilpasset til organisations faktiske behov. Det giver de bedste betingelser for langvarig brug. Med vores behovsanalyser Next Office®, Next Education® og Next Care® hjælper vi vores kunder med at kortlægge deres behov og skabe en løsning ud fra dem.
Vi arbejder også med cirkulære flows i vores egen produktions og logistikkæde. Vi genanvender f.eks. emballagematerialet, efter levering af vores møbler. Emballagematerialet består af tæpper og papskiver, som vi tager retur efter levering, og genanvender igen og igen. Vi indsamler restmaterialer fra produktionen og skaber nye produkter med vores stofrester og opvarmer fabrikkerne med affald fra vores træforarbejdning. Vores fabrikker ligger i Sverige tæt på vores hovedkontor, hvilket betyder, at vi har fuld kontrol over hele forsyningskæden. Vi har vores egne lastbiler, som hovedsageligt kører på fossilfrit brændstof, og vi pakker dem som i et spil Tetris ved hjælp af vores pakkemetode med tæpper og papskiver, hvilket betyder, at vi udnytter pladsen maksimalt. Når andre har brug for tre lastbiler, kan vi klare os med to, og med vores pakkemetode sparer vi 270 kilo emballage pr. lastbil.
9 tips at træffe bæredygtige valg hele vejen
1. Kortlægge og analysere jeres behov for en langsigtet løsning, der passer til jeres organisation.
2. Vælge møbler af høj kvalitet, der er designet til at kunne få nyt liv.
3. Gå efter miljømærker og certificeringer som FSC®, Möbelfakta og OEKO-TEX.
4. Sikre kvalitet og sikkerhed – gennem f.eks. Europæiske standarder.
5. Vælge egnede materialer og farver, der passer til dine rum.
6. Spørg ind til, hvordan og hvor møblerne er produceret.
7. Find ud af, hvordan møblerne transporteres og hvordan indretningen implementeres.
8. Vælg evalueringsparametre med stor omhu.
9. Stil kvalitative bæredygtighedskrav til både nye og genanvendte møbler.